Hård EU-kurs mod indvandrere afvist

Kampen om Fort Europa endte uafgjort på udenrigsministrenes møde mandag. Kravet om dramatiske indgreb over for ulovlig indvandring blev afvist af fem lande med Frankrig og Sverige i spidsen. Men det udspil, som ministrene nu diskuterer, er allerede blevet så udvandet, at der reelt ikke er andet i det end »bløde og forsigtige formuleringer«, der ikke rummer nogen ændring af EU's politik, siger integrations- og Europaminister Bertel Haarder (V), der ellers har støttet den hårde linje. Signalværdi Haarder medgiver, at resultatet er signaler uden konkret politisk indhold. »Men signaler kan også spille en rolle i politik, navnlig når de kommer fra et EU-topmøde. Det er mere højtideligt«, siger Bertel Haarder. Signalkrigen står om, hvorvidt EU skal true med at skære i bistanden til de lande, der ikke vil samarbejde om at bekæmpe den ulovlige indvandring til Europa. »Vi må sende et kraftigt signal til visse tredjelande om, at hvis de ønsker at udvikle et stærkt forhold til EU, så gør de klogt i at samarbejde om at bekæmpe illegal indvandring og at tage deres egne statsborgere tilbage. Dette bør være en del af EU's politiske og økonomiske samarbejde med disse lande«, sagde Jack Straw efter mødet. Sverige På den modsatte side stod den svenske udenrigsminister Anna Lindh. »Så langt går EU ikke, når det gælder overgreb på menneskerettighederne og kampen mod terrorisme. At gå hårdere til værks mod ulovlig indvandring sender det helt forkerte signal«, siger Anna Lindh. Svenskerne ønsker imidlertid ikke, at muligheden for at sanktionere helt udelukkes. Den findes nemlig allerede, og det har Sverige været med til at vedtage. »Vi bestrider ikke, at det kan være nødvendigt. Det er et spørgsmål om at signalere en balance mellem pisk og gulerod«, uddyber den svenske regeringstalsmand, Anders Ericsson. Sverige og Frankrig ønsker andre ord Sverige og Frankrig, støttet af Finland og Luxembourg, kræver en lidt ændret ordlyd, der åbner for, at der kan bruges både pisk og gulerod over for de lande, der ikke vil samarbejde. Men det ligger andre steder i teksten, og de vil næppe få nogen som helst problemer med at få det vedtaget på topmødet, siger EU-diplomater. Også Europaminister Bertel Haarder vurderer, at striden bliver løst med nogle udbyggende forklaringer, der kan tilfredsstille både Sverige og Frankrig. Blair og Aznar Kravet om en langt hårdere kurs over for den ulovlige indvandring blev rejst i sidste måned af den britiske premierminister Tony Blair og den spanske ministerpræsident Jose Maria Aznar. Udspillet efter den overraskende succes til den højrenationale Jean-Marie Le Pen ved første runde af det franske præsidentvalg, den fremmedfjendske højrefløjs succes ved valgene i Holland og Danmark. Tonen i det papir, der nu bliver sendt videre til EU's stats- og regeringschefer, er mindre barsk. Allerede i første sætning fastslår det spanske formandskab, at det vigtigste er at gøre noget ved årsagen til udvandringen fra de fattige lande, og at det skal ske ved en udviklingspolitik, der begrænser og i sidste ende udrydder fattigdommen. Der er også enighed om en lang ønskeseddel, hvor de fattige lande opfordres til at deltage i det internationale samarbejde mod organiseret kriminalitet, navnlig menneskesmugling, styrke grænsekontrollen, straffe falsknerier med pas og visa, og iværksætte kampagner, der skal forklare potentielle udvandrere, at de ikke får noget ud af at prøve lykken i Europa. De lande, der vil samarbejde på disse områder, bliver stillet en pose penge i udsigt.