Kvindelig astronaut i Frankrigs regering

Europas eneste kvindelige astronaut sidder nu i Frankrigs regering med ansvar for forskning og ny teknologi. To gange har Claudie Haigneré, 45, været på mission ude i rummet. Det har gjort hende til en mediestjerne i Frankrig, men hun har ikke før deltaget i det politiske liv. Velkvalificeret Til gengæld er hun teknisk højt kvalificeret til sit nye job som viceminister. Listen over hendes præstationer som medicinsk forsker er frygtindgydende lang. Hun var godt i gang med at skabe sig et navn som gigtforsker, da hun for 17 år siden meldte sig som astronautkandidat. Lige siden hun som barn så de første mennesker gå på månen, havde hun været fascineret af rumfart. Debut i rummet i 1996 Som den eneste kvinde i Frankrig blev hun udvalgt til det årelange, yderst krævende træningsprogram. Sin debut i rummet fik hun i 1996, da hun blev anbragt på den russiske rumstation Mir. Sidste år gik turen til Den Internationale Rumstation, hvor hun stod for omfattende videnskabelig forskning. Meteorkarriere For at afrunde denne skitse af en usædvanlig karriere skal det tilføjes, at Claudie Haigneré naturligvis taler flydende russisk, og at hun i sin ungdom var elitegymnast. Sin senere mand, Jean-Pierre, lærte hun at kende, da hun fungerede som hans dubleant i Frankrigs eksklusive korps af astronauter. Hun var 42, da hun fødte deres datter. Madame Haigneré blev udnævnt til viceminister, da premierminister Jean-Pierre Raffarin tirsdag udvidede sin regering, efter at de borgerlige havde vundet et overvældende flertal i den nyvalgte Nationalforsamling. 12 pct. kvinder Udnævnelsen af astronauten er opsigtsvækkende. Det samme kan man ikke sige om det kvindelige køns repræsentation i nationalforsamlingen. Af de 577 deputerede er kun 71 kvinder, det svarer til 12,3 procent. En fremgang på 1,4 procent i forhold til valget i 1997. I Folketinget udgør de kvindelige medlemmer ca. 38 procent. Skal opstille lige mange mænd og kvinder I Frankrig er man altså et godt stykke fra ligevægt. Dette høje mål blev afstukket i en lov fra 2000. Loven, der kun fik tre stemmer imod sig i Nationalforsamlingen, pålægger partierne at opstille lige mange mænd og kvinder til valg. Hvis ikke de kan eller vil leve op til dette krav, bliver der trukket i partiets statsstøtte. Idealisme De borgerlige, der vandt valget, havde kun 20 procent kvindelige kandidater, mens socialisterne kunne mønstre 36 procent. Kun i partierne på den yderste venstre- og yderste højrefløj var der ligestilling mellem kønnene. Det kan forklares med en idealistisk indstilling. Men det kan dog ikke udelukkes, at der også er blevet skævet til risikoen for at få mindre statsstøtte til partiarbejdet. De små partier er i konstant pengebekneb. Højt på listen i en sikker kreds Det er ikke nok blot at blive opstillet. Kandidaten skal helst have en sikker kreds, i hvert fald må man nødig figurere alt for lavt på valglisten. Men det er just den vanskæbne, der rammer så mange kvinder i stort set alle partier. Sekretær for opførelse af fængsler Blandt de mere usædvanlige udnævnelser til den nye regering kan nævnes, at Frankrig nu har en statssekretær, hvis opgave er at stå for opførslen af nye fængsler til mindreårige lovbrydere. Et klart signal til de mange, der først og fremmest stemte på Chiracs parti på grund af dets løfter om mere energisk optræden i spørgsmål om lov og orden.