Nyt irsk nej kan ryste EU

Hele Europa vil holde vejret, når irerne først på efteråret igen skal stemme om Nice-traktaten, som et flertal på 53 procent sagde nej til ved en folkeafstemning tidligere på året. Et irsk nej vil nemlig fremprovokere så stor politisk usikkerhed og rådvildhed i EU, at det uundgåeligt vil påvirke forhandlingerne om optagelse af ti nye lande i EU, som efter planen skal falde i hak på EU-topmødet i København i december. Konference i København Et nej vil ikke stoppe processen eller EU's videre udvikling, understregede den irske europaforsker Brigid Laffan på en konference om udvidelsen og det danske formandskab fredag i København. »EU vil finde en udvej efter et nej«, mener hun og henviser til situationen efter det danske nej i 1992, for den politiske vilje til at nå de mål, man har sat sig, får landene til at finde løsninger på selv de mest alvorlige udfordringer. Problemet er bare, at et nej i Irland vil skabe politisk kaos i flere uger midt i en meget stram tidsplan op til topmødet i København, og det vil føje sig til listen over store spørgsmål, det danske EU-formandskab skal tage stilling til sideløbende med forhandlingerne om udvidelsen. »Og det arbejde skal helst ikke forstyrres af andre store sager, for ellers er risikoen for komplikationer stor«, vurderer Brigid Laffan. Skepsis De irske EU-modstanderes temaer er de samme som dem, der nu også dukker op i flere ansøgerlande. Et af de vigtigste er, at Irland ikke længere har økonomiske fordele af medlemskabet på trods af at Irland takket være EU på ti år har udviklet sig fra at være et meget fattigt land til at blive et land i rivende økonomisk udvikling. Nice-traktaten manglede opbakning blandt mange landmænd på grund af frygt for udvidelsen af EU med ny konkurrence og lande, der skal have del i EU's struktur- og regionalfonde. Flere deltagere i konferencen pegede på den kendsgerning, at kun et mindretal af befolkningen i store EU-lande som Frankrig, Tyskland og Storbritannien, støtter udvidelsen af EU. Skal tages alvorligt Brigid Laffan peger på nødvendigheden af, at politikerne tager EU alvorligt. »Der har også været for meget enighed blandt de irske politikere om, at EU bare er godt. Vi har ikke haft en debat, med det resultat at befolkningens viden om EU er meget ringe«, siger hun. Under kampagnen hang der i hver lygtepæl og elmast i Irland plakater med følgende budskab fra nejsigerne: 'I vil miste penge, magt og frihed'. Plakaterne var delvist finansieret af amerikanske organisationer, og det samme budskab vil gå igen i efteråret, forudser Brigid Laffan. Og resultatet tør ingen gætte på.