Storsejr til de borgerlige i Frankrig

Med noget nær rekordlav valgdeltagelse resulterede første runde af Frankrigs parlamentsvalg i, at præsident Jacques Chiracs borgerlige fløj fik 43,5 procent af stemmerne, mens socialdemokraterne og venstrefløjen fik 36 procent. Samtidig led det yderste højre søndag et alvorligt nederlag, da Jean-Marie Le Pens Front National kun fik 11,2 procent. Dertil kan dog regnes mellem en og to procent, som udbryderpartiet Den Nationale Republikanske Bevægelse, MNR, fik. Behøver ikke længere se til venstre Holder denne tendens efter næste søndags afgørende valgrunde, får de borgerlige et solidt flertal af Nationalforsamlingens 577 pladser, hvorefter Chirac for første gang siden 1997 ikke længere behøver at samarbejde med venstrefløjen. »Jeg ser aftenens resultat som en stærk opfordring til handling«, konstaterede den borgerlige premierminister, Jean-Pierre Raffarin, som dog ikke vil tage forskud på den endelige sejr. Selvransagelse på venstrefløjen For venstrefløjen i Frankrig førte søndagens valg til nok et nederlag. 36 procent af stemmerne var endnu værre end frygtet. Hvis tendensen fortsættes i den anden og afgørende valgomgang næste søndag, vil det komme til en intern magtkamp om partiets fremtidige ledelse og program. Omstændeligt valg Frankrig har Europarekord i omstændelige valg. Både når man vælger præsident og parlament, skal man hen og stemme to gange. Det ligner et udskilningsløb på en cykelbane, de svageste bliver taget ud af løbet allerede efter 1. omgang. Først klarhed næste søndag Først næste søndag aften vil man med sikkerhed vide, hvordan den nye Nationalforsamling (parlament) bliver sammensat. Og dét afhænger af, hvordan det går i alle de valgkredse, der søndag ikke havde nogen klar vinder, det vil sige en kandidat med over 50 procent af stemmerne. Kun de af de tilbageværende kandidater, der søndag opnåede mindst 12,5 procent, får lov at stille op næste søndag. I de fleste valgkredse får man en duel mellem højres og venstres stærkeste kandidat. Et klart og enkelt valg. Mere kompliceret vil det være i de valgkredse, hvor også kandidaten fra Front National har passeret tærsklen på 12,5 procent af stemmerne. Dilemma for vælgerne Hvis den venstreorienterede vælger tror, at hans egen kandidat ikke har chance for at vinde enkeltmandskredsen, kan han komme i en moralsk klemme: Skal han så stemme på den konservative kandidat - for derved at spænde ben for kandidaten fra det yderste højre? Med andre ord: At vælge det mindste af to onder.