USA truer retssag i Haag

USA er ved at stikke en kæp i hjulet på FN's krigsforbryderdomstol i Haag og retssagen mod Slobodan Milosevic. Man forlanger, at amerikanske vidner, der har kendskab til fortrolige oplysninger, kun må vidne bag lukkede døre, oplyser amerikanske diplomater. Den konkrete sag drejer sig om den tidligere amerikanske ambassadør Richard Holbrooke, ankermanden i Daytonaftalen om Bosnien og også forhandleren, der krydsede klinger med Milosevic forud for krigen i Kosova. Man ønsker ikke, at Holbrooke i et åbent retsmøde skal blive tvunget til at afgive fortrolige oplysninger. Videre er man bange for at skabe præcedens for, at amerikanere tvinges til at optræde som vidner eller som sigtede ved den kommende internationale straffedomstol. Indkaldt af chefanklager Chefanklager Carla del Ponte har indkaldt Holbrooke som anklagerens vidne, men de betingelser, som USA nu opstiller, kan føre til, at hun opgiver at benytte dette nøglevidne. I stedet kan man risikere, at Milosevic kræver Holbrooke indkaldt som sit vidne. Sker det, kan det blive pinligt for Holbrooke, hvis han skal udrede alle sine venskabelige møder med Milosevic, hvor man forhandlede over gode middage og nogle solide whiskyer. Her var Milosevic præsidenten og ikke en sigtet krigsforbryder. Pres på Serbien USA støtter Haagdomstolen for det tidligere Jugoslavien og har lagt betydeligt pres på både Serbien, Kroatien og Bosnien for at få sigtede personer udleveret. Men den amerikanske regering er lodret imod etableringen af en permanent international domstol, hvilket er vedtaget af et flertal af FN's medlemslande. Carla del Ponte har begrænsede muligheder for at tvinge vidner til at møde op. Specielt er domstolen i Haag afhængig af amerikansk finansiel støtte. Men de amerikanske forbehold gør forholdene vanskelige for domstolen, siger en FN-diplomat til Financial Times. Det betyder, at andre lande heller ikke føler sig forpligtet til at efterkomme domstolens krav om samarbejde. Serbien forhaler dokumenter Det gælder specielt Serbien, der nok har udstedt anholdelsesordrer på efterlyste krigsforbrydere, men som konstant forhaler udlevering af dokumenter, der kan belyse sagerne mod Milosevic og de øvrige sigtede for forbrydelser i Kosova og Bosnien. De amerikanske forbehold kan føre til, at domstolen beslutter, at Milosevic ikke er i stand til at føre sit eget forsvar på betryggende vis. Under hele retssagen har det været afgørende, at vidnerne har optrådt i fuld offentlighed, så ikke mindst befolkningen på Balkan kan høre, hvad der foregår. Kun i få specielle tilfælde har man lukket retsmødet for at beskytte enkeltpersoner.