Amerikansk gidsel dræbt af filippinske oprørere

Den amerikanske missionær Martin Burnham og en philippinsk sygeplejerske, Ediborah Yap, der sammen med 18 andre har været holdt som gidsler i det sydlige Filippinerne, er blevet dræbt under et natligt redningsforsøg. Martin Burnhams kone Gracia blev såret, men reddet. Redningsforsøget blev gennemført af en enhed fra det filippinske forsvar. Der opstod heftigt skyderi under aktionen, som må betragtes som delvist mislykket. Gracia Burnham blev såret i det ene ben og bliver nu behandlet på et militærhospital, oplyser general Emmanuel Teodosio fra den philippinske hær. Oprørsgruppen kidnappede ialt tyve personer, deriblandt 17 philippinere og endnu en amerikaner, Guillermo Sobero fra Californien, som på et tidspunkt blev fundet halshugget. Det amerikanske ægtepar holdt ferie på øen Palawan for at fejre deres 18. bryllupsdag. Bevæbnede Abu Sayyaf-guerillaer ankom den 27. maj ved daggry til resortet i motorbåde og tog gidsler med sig til deres tilholdssted på øen Basilan. Senere kom flere gidsler til, blandt andre den philippinske sygeplejerske, som også blev dræbt under aktionen. De 16 philippinske gidsler var frigivet. Ledte i to uger Philippinske officerer oplyser, at hundreder af elitetropper, udstyret med lysforstærkende natobservationsudstyr og bakket op af amerikanske overvågnings hold gennemførte et angreb for et redde missionær-ægteparret og sygeplejersken, som er de sidste af de ialt 20 gidsler, som blev holdt fanget. Aktionen var kulminationen på en eftersøgning, som har varet et par uger. Den philippinske præsident Gloria Macapagal Arroyo sagde i en pressemddelelse: »Jeg er meget ked af at høre om Martin Burnhams død og om en af vore egne, Ediborah Yap, som blev dræbt i et møde mellem vore tropper og Abu Sayyaf. Terroristerne skal ikke slippe afsted med det, vi bliver ved, indtil det er færdig emd Abu Sayyaf«. Omstridt amerikansk hjælp USA har i næsten et år haft en base i området, hvor 660 amerikanere i uniform skal assistere det inkompetente og underfinansierede fillipinske militær i jagten på den berygtede islamiske seperatistgruppe, som er under mistanke for at have samarbejdet med bin Ladens Al-Qaeda-netværk. Tilstedeværelsen af amerikanske styrker i landet splitter den tidligere amerikanske koloni, idet kritikerne påpeger, at de amerikanske soldater ifølge den filippinske forfatning ikke må operere på filippinsk territorium. Men regeringen i Manila vil gerne have løst et lokalt terrorproblem, der holder vigtig turisme og dermed udenlandsk valuta ude af landet.