Israelske soldaters vandalisme undersøges

Det var ikke noget kønt indtryk de israelske efterlod sig, da de i sidste måned ved afslutningen af Operation Sikkerhedsmur rykkede ud af Ramallah og Betlehem. I Ramallah flød gaderne med parkerede biler mast til skrot af kampvogne, og beskrivelserne af materielle ødelæggelser i både private hjem og især i det palæstinensiske selvstyres ministerier og officielle kontorer fremkaldte udelukkede associationer om vandalisme. Officerer oprørte Højtstående israelske officerer blev citeret for deres ubehag, da de opdagede, hvordan soldater havde svinet og ødelagt i det Internationale Fredscenter på Krybbepladsen, som under den månedlange genbesættelse var blevet gjort til israelsk militærhovedkvarter. Overskriften 'Hvem efterlod sin afføring i kopimaskinen' på en af journalisten Amira Hass' artikler i dagbladet Ha'aretz om vandalismen i et palæstinensisk ministerium i Ramallah, beskrev situationen uden omsvøb. Gennemgribende undersøgelse Endnu før soldaterne var ude af Ramallah og Betlehem, besluttede den øverstkommanderende for Vestbredområdet, generalmajor Yizhak Eitan, at iværksætte en gennemgribende undersøgelse af soldaternes opførsel i disse to byer. Det fortalte det israelske forsvars øverste anklager oberst Einat Ron forleden i en samtale med Politiken. Hun kunne endnu ikke sige, om efterforskningen vil føre til »bombastiske anklager, disciplinær retsforfølgelse af officerer, der ikke har haft deres soldater under kontrol, eller om det israelske forsvar vil beslutte udelukkende at benytte efterforskningen som et lærestykke for fremtiden«. 'Uacceptabelt' Men det ligger oberst Ron meget på sinde at understrege, at det israelske forsvar ikke vil acceptere, at dets soldater udøver vold, vandalisme, optræder upassende eller stjæler personlige ejendele fra de palæstinensere, som de måtte komme i kontakt med. »Uanset krigssituationen«, siger hun. »Smadrede biler, væltede eller ødelagte huse kan være sket som en del af krigshandlingerne og kan derfor ikke umiddelbart kategoriseres som vandalisme, men i det omfang klagerne vil indløbe fra den palæstinensiske civilbefolkning om ødelæggelser af denne art, vil også de blive undersøgt og om nødvendigt føre til rettergang og domme. Erfaringen har lært os, at det tager tid, før den type klager kommer«, siger hun. Fem af seks dømt Oberst Ron fortæller, at fem ud af seks soldater, der er blevet anklaget for at have stjålet kontanter og smykker i palæstinensiske hjem, hvor de ledte efter våben og eftersøgte personer, er blevet dømt og sat i arrest. Hundredvis af soldater er i overraskelsesaktioner blevet mødt af militærbetjente, der har endevendt deres lommer for at lede efter eventuelle stjålne genstande, men tyveri er ifølge oberst Ron undtagelsen. Manglende beviser Til spørgsmålet om, hvordan det kan være, at så mange civile palæstinensere, heriblandt 200 børn og unge under 18 er blevet skudt, siden intifadaen brød ud i september 2000 og så få soldater stillet til ansvar for at have åbnet ild, svarer hun: »For at en soldat skal kunne anklages, må der være nogen, der klager, og den militære anklagemyndighed må have adgang til vidner og beviser. Det er ofte et problem«. »Under den første intifada fra 1987 til 1993 undersøgte vi samtlige tilfælde, hvor palæstinensere blev dræbt. Det kunne vi, fordi den intifada hovedsagelig bestod af stenkast og hjemmelavede benzinbomber. Der var langt mindre brug af våben dengang end under denne intifada, og vi var til stede i områderne og kunne derfor indhente vidner, hospitalsrapporter osv.«, forklarer oberst Einat Ron. 'Tre-fire stillet for retten' »Under denne intifada har palæstinenserne brugt skydevåben fra første dag, så en soldat, der skyder tilbage, er ikke undtagelsen. Tre-fire soldater er stillet for retten siden intifadaens begyndelse for at have overtrådt deres beføjelser ved at skyde. I visse tilfælde har vi fået hjælp fra menneskerettighedsorganisationen B'tsselem, der har hjulpet med at skaffe os palæstinensiske vidner, men i mange tilfælde, hvor der er mistanke om ulovlig brug af skydevåben, er det umuligt at skaffe materiale og vidner til at rejse en anklage«. Selvtilfredsheden i anklagemyndigheden deles af ikke af talsmanden for den israelske menneskerettighedsorganisation B'tselem. 'Totalt overfladisk' »Den militære anklagemyndigheds efterforskning af soldaternes overtrædelse af menneskerettigheder er totalt overfladisk«, siger B'tselems talsmand Lior Yavne til Politiken. »Selv hvis en efterforskning viser, at en soldat har skudt ulovligt, rejses der oftest ikke tiltale imod ham. Der er åbnet 27 anklager imod soldater for at have skudt ulovligt og der er blevet dræbt mere end 900 civile palæstinensere, siden intifadaen begyndte«. Hjælper med at finde vidner Lior Yavne bekræfter, at B'tselem flere gange har hjulpet med at finde og bringe palæstinensiske vidner til den militære anklagemyndighed, men han mener, at anklagemyndigheden kunne bruge menneskerettighedsorganisationen meget mere, hvis de ville. »Vi sender dem samtlige vores rapporter om menneskerettighedsovertrædelser med udtalelser fra vidner og ofre. Men noget tyder på, at den militære anklagemyndighed er mere bekymret over soldater, der stjæler og vandaliserer, end over soldater, der er voldelige, mishandler tilfældige palæstinensere eller skyder dem uden grund«, siger Leor Yavne.