Penge krydser Kinas frontlinje

Det politiske forhold mellem Kina og Taiwan er mere fastlåst og betændt end nogensinde. Imens udvider de to lande det økonomiske samarbejde, som ser ud til at have sin egen ubønhørlige logik og får parterne til at nærme sig hinanden. Nu diskuterer de tilmed seriøst at lade forretningsmænd og ikke politikere tage sig af forhandlingerne om en udvidelse af samarbejdet. Statsejede virksomheder på begge sider skal til at udvinde olie sammen. Og Kina er blevet medejer af det taiwanske flyselskab. Regeringen og kommunistpartiet i Beijing har betragtet Taiwan som en udbryderprovins siden slutningen af borgerkrigen i 1949. Dengang flyttede det nationalistiske parti Kuomintang til øen og slog sig ned med sin hær. Siden da har parterne ført frugtesløse diskussioner om vilkårene for en genforening mellem Taiwan og fastlandet. Uklar status Da Chen Shui-bian tiltrådte som Taiwans præsident for to år siden, var nysgerrigheden stor efter at finde ud af, hvilken rolle han ville komme til at spille over for fastlandet. Det var første gang, Kuomintang mistede regeringsmagten. Som forudsætning for at blive valgt havde Chen Shui-bian nedtonet sit partis retorik for et selvstændigt Taiwan. Godt nok har flertallet af indbyggerne i Taiwan sympati for kravet fra Chens Demokratiske progressive parti DPP. Men samtidig vil de ikke risikere at provokere Beijing til at sætte militæret ind. De nøjes hellere med den uklare situation, de har i dag, som i praksis giver dem selvstændighed, uden at det erklæres formelt. Chen Shui-bian er kommet med nogle udspil for at få forhandlingerne sat i gang. Men alle initiativer støder imod Beijings krav om, at han skal erkende princippet om 'et Kina', som en betingelse for forhandlinger. Desuden beskylder de kinesiske ledere ham for at sige ét og gøre noget andet. De siger, at Chen Shui-bian vedtager en række foranstaltninger for at gøre Taiwan 'mindre kinesisk'. Han har f.eks. indført, at der skal stå Taiwan på de nye pas. Samtidig har regeringen i Taipei fjernet symboler, der har mindelser om Taiwans forbindelse til det kinesiske fastland. Lederne i Beijing bliver nervøse, når Chen Shui-bian for eksempel siger: »Taiwan er moden til at være en uafhængig stat«, som han gjorde det i et interview med ugemagasinet Newsweek for nylig. Erhvervslivet Kina har altid sagt, at man har tænkt sig at gribe ind militært, hvis Taiwan formelt erklærer sig for en selvstændig stat. Samtidig er den taiwanske leder under hårdt pres fra erhvervslivet for at forbedre vilkårene for de økonomiske kontakter med Kina. Industrien flytter stadig flere forretninger til fastlandet, hvor lønnen og andre udgifter er lavere. De samlede taiwanske investeringer i Kina beløber sig til mellem 500 og 800 milliarder kroner alt efter, hvilken statistik man ser på. De taiwanske industriledere, der bliver bakket op af en entusiastisk regering i Beijing, forlanger, at Chen Shui-bian skal ophæve det mere end 50 år gamle forbud mod direkte transportforbindelser til fastlandet. I begyndelsen af maj medgav den taiwanske præsident, at forbindelser vil blive åbnet og lovede, at regeringen ville være »mere fleksibel og praktisk orienteret«. Siden da har kinesiske medier næsten dagligt mindet om dette løfte. Prøveballon

Da konkrete initiativer i den grad lod vente på sig, foreslog den kinesiske regering så, at to navngivne ledende taiwanske forretningsmænd skulle stå for forhandlingerne om de direkte forbindelser. Taiwans ministerpræsident, Yu Shyi-kun, reagerede positivt på forslaget. Men flere politikere har sagt, at Taiwan bør blive repræsenteret af repræsentanter for regeringen og ikke af forretningsmænd, frem for alt ikke af forhandlere, som er håndplukket af regeringen i Beijing. Denne prøveballon er endnu ikke blevet skudt ned. Et eksempel på, hvor pragmatisk det økonomiske samarbejde er blevet, er nyheden om, at statsejede oliefirmaer fra Kina og Taiwan sammen skal udvinde olie fra havbunden i farvandet omkring Taiwan. Et statsejet flyselskab har allerede købt sig ind i Taiwans nationale flyselskab China Airlines. Oliesamarbejdet blev kommenteret af analytikeren Gordon Kwan i Taiwans hovedstad, Taipeh: »Parterne kan drage nytte af Kinas erfaringer med at søge efter olie og Taiwans kapacitet for raffinering. En sådan udveksling er bedre end at udveksle missiler«. Penge flytter sig lettere end politik.