Tyrkisk medielov rammer internettet

Internetbrugerne kalder det en 'beskidt lov', men den tyrkiske regering fastholder, at landets nye medielov simpelthen underkaster internettet de samme regler, som gælder for trykte og elektroniske medier. EU vurderer, at medieloven er et tilbageslag for Tyrkiets ytringsfrihed, og såvel tilhængere som modstandere påpeger, at loven er så vagt formuleret, at den sandsynligvis må prøves ved en domstol, før man kan bedømme dens betydning og konsekvenser. Ikke desto mindre protesteres der mod loven på en lang række hjemmesider, som frygter for deres eksistens, blandt andet fordi det er blevet strafbart at offentliggøre »løgnagtige nyheder«. Ifølge loven kan regeringen tvinge hjemmesider til at lade sig registrere officielt og til at indsende kopier af deres materiale til myndighederne. »Manglende ytringsfrihed vil påvirke indholdet af de lokale sider, det vil påvirke de lokale udbydere og i sidste instans hele internetsektoren«, siger Savas Unsal, direktør for Superonline, Tyrkiets største internetudbyder. Sider samler kritik Tyrkiske hjemmesider fungerer som samlingspunkter for kritik af regeringen, og de bringer ofte historier, som traditionelle nyhedsmedier ikke tør offentliggøre. Regeringen afviser, at den nye medielov har til formål at indskrænke pressefriheden. Tyrkiets præsident, Ahmed Necdet Sezer, er uenig med regeringen, og han har bedt landets forfatningsdomstol om at annullere loven. Domstolen ventes at afsige kendelse i løbet af et år, men indtil videre er loven gældende. »Den nye lov rummer ingen restriktioner. Der er bare nogle ting, som er blevet forbudt ifølge den nye lov«, siger transport- og kommunikationsminister Oktay Vural. »Hvis disse handlinger begås via internettet, så gælder reglerne kun disse handlinger. Vi kan ikke overvåge chatrummene; det er ikke hensigten med loven. Lad os nu se, hvad der sker. Jeg tror ikke, at det vil påvirke internettet. Med tiden vil sandheden vise sig«, tilføjer ministeren. Vag og uklar Loven indebærer, at kontrollen med internettet overdrages til Tyrkiets øverste radio- og tv-råd. Det betyder ifølge internetudbyderen Unsal, at internettet bliver underlagt samme restriktioner som andre nyhedsmedier. »En dommer kan kræve, at man indleverer en kopi af sin hjemmeside til godkendelse hos de lokale myndigheder, hver gang man opdaterer den«, påpeger Unal. Juridiske eksperter mener, at loven er vagt og uklart formuleret. Fikrel Ilkiz, medieadvokat for den tyrkiske avis Cumhuriyet, frygter, at udbyderne kan blive draget til ansvar for alt, hvad der skrives på deres hjemmesider, herunder bidrag til chattrum. »Loven forbyder falske eller løgnagtige nyheder. Men hvad betyder det? Loven definerer ikke, hvad det er. Den fastslår bare, at det er ulovligt. Som loven er nu, vil den blive defineret af et stort antal retssager. Indtil videre hersker der stor usikkerhed. Ingen ved, præcis hvad der er ulovligt, og hvad der ikke er«, siger Ilkiz. Det kan blive kostbart at få sådanne sager prøvet ved domstolene, for udbydere og internetbrugere risikerer bøder på op til 1,5 millioner kroner for hvert lovbrud. Internettet en ny chance Kritikere af den nye lov advarer om, at Tyrkiet som nation kan blive den store taber i forbindelse med indførelsen af den nye lov. »For 200 år siden gik Det Osmanniske Rige glip af den industrielle revolution. Internettet giver os en ny chance. Der er kommet endnu et tog. Det er op til os selv, om vi stiger på toget eller ej, og de yngre generationer er tilsyneladende fast besluttede på at gå om bord. Desværre har de ældre generationer og politikerne åbenbart ikke samme holdning«, siger Haluk Sahin, der er professor i kommunikation ved Bilgi-universitetet i Istanbul.