»En pakke Abu Ammar, tak«. »Så gerne, hr. Med paprika, tomat eller ost?«. Det forlyder ikke, om Yassir Arafat er blevet spurgt om lov, før den egyptiske fødevareproducent Al-Jawhara begyndte at lave snacks med hans navn og billede på. Men på gaden er de i hvert fald. For Abu Ammar, 'Ammars far', er det øgenavn, de fleste arabere kender den palæstinensiske leder under. En henvisning til en historisk muslimsk kriger og en ærestitel, som hans tilhængere gav ham for mange år siden. Og de røde chipsposer, som de handlende på de egyptiske gader midt i maj begyndte at stange over disken, bærer ikke blot hans soldaternavn, men også en tegning af ham iført det velkendte sorte-hvide tørklæde og med et palæstinensisk flag i baggrunden. Men så lover Al-Jawhara også, at tre procent af indtægterne fra salget går til en støttefond til palæstinensere, der er blevet såret under den nu 20 måneder gamle opstand mod Israel, al-Aqsa-intifadaen. »Jo mere, du køber, des mere opbygger du. For hvert slag af vore hjerter, skridt for skridt, vil vi sammen skabe en ny tid«, lyder det for en snackpose noget vidtløftige budskab. For tidligt Det er endnu for tidligt at sige, om salget ligefrem går strygende. De butiksindehavere, der fører mærket, siger godt nok, at det går som varmt brød. Men det er endnu langt de færreste handlende i Kairos gader, der har Arafat-knas på lager - en konsekvens af det lidt knudrede distributionssystem i den egyptiske metropol. De fleste steder går den politisk bevidste hyggespiser forgæves. Responsen på det nye chipsmærke er delt i Kairos gader. Mange mener, at selskabet blot udnytter den stærke sympati på gaden for den palæstinensiske sag til at score kassen. Mens andre roser ideen. Abu Ammar-chipsene er langtfra det eneste eksempel på, at de arabiske forbrugsmønstre har ændret sig de seneste måneder. Især efter Israels invasion af Vestbredden 29. marts har sympatien for det palæstinensiske folk - og vreden mod Israel og i anden række støtterne i USA - nået nye højder. Overalt er der indsamlinger, støttekoncerter og sympatitilkendegivelser. I den hårdere ende er amerikanskinspirerede restauranter blevet vandaliseret - en Kentucky Fried Chicken i byen Tripoli i Libanon blev endda bombesprængt en sen nattetime. Burger King Burger King i Bahrain har ifølge nyhedsbureauer prøvet at undgå denne skæbne ved at indsamle penge til palæstinenserne i kasser med det palæstinensiske flag. Og i den blødere ende er der en udbredt boykot af alt amerikansk, fra Marlborocigaretter til Mars-chokolade. Det er Bahrain, der følger en meget provestlig kurs og er hjemsted for en stor amerikansk flådeenhed, også et godt eksempel på. Her kan man nu på hylderne finde den iranske Zamzam Cola, der oprindeligt blev lavet efter den muslimske revolution i 1979 som et alternativ til Coca-Cola. Og mange bahrainere køber den for at vise deres protest. De kunne måske være gode at skylle en Arafat-chip ned med. Men så langt er man dog ikke nået i Kairo, hvor mange egyptere - nogle lidt brødebetyngede - stadig sværger til Coke. Nogle gamle vaner holder det hårdt at skille sig af med.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























