Bono på udviklingsturne i Afrika

USA's finansminister, Paul O'Neill, og rockstjernen Bono fra U2 har været på rundrejse i Afrika. Begge udtrykte håb for Afrikas fremtid, men USA blev også kritiseret for at støtte sine egne landmænd. »Så må I godt klappe«. Bono, i Afrika Hr. Bono, retter på noget for ham så usædvanligt som et slips og skutter sig i den mørke habit. I dagens anledning er T-shirten og cowboybukserne blevet efterladt hjemme på hotellet. Han skuer ud over en forsamling af afrikanere, fortrinsvis i habitter og slips. Der er et lille mindretal af kvinder, enkelte i farvestrålende kjoler. Scenen er FN's konferencecenter i Etiopiens hovedstad Addis Abeba. Bono står foran mikrofonerne, ikke for at synge, men for at tale om verdens uretfærdigheder. Om gælden, der tynger de afrikanske lande. Om skæve handelsvilkår mellem rige og fattige lande. Men også om håbet og drømmene og den indre afrikanske dynamik, der trods alle odds holder kontinentet i gang. Tilhørerne er enige. De ved, hvad han taler om. De repræsenterer kontinentets finansielle elite, finansministre og økonomer forsamlede til årsmøde i Den Afrikanske Udviklingsbank. De klapper gerne. Bono har været på rundrejse i Afrika sammen med den amerikanske finansminister Paul O'Neill. »Denne mand sidder på verdens tykkeste tegnebog. Min opgave er at få ham til at åbne den. Og det er ikke småpenge, jeg vil se«, siger Bono. Klapsalverne ruller. 40 milliarder kroner USA er på vej med yderligere godt 40 milliarder kroner i bistand. Bono vil gerne have indflydelse på, hvordan de skal bruges. Han og hans nystartede organisation DATA (Dept, Aid, Trade for Africa) kæmper kampen for gældsslettelse. »Vi har været her i 10 dage. På disse 10 dage har Afrika betalt os i de rige lande 3.400 millioner kroner i gæld. På disse 10 dage er 55.000 mennesker døde af aids. Det er vanvid. Det kan ikke være rigtigt. Vi befinder os i det 21. århundrede. Tiden er inde til at glemme historien og skue fremad. Og redde dette kontinent, mens der er tid. Gør vi det ikke nu, bliver det ufatteligt dyrt senere hen«. Bono og Paul O'Neill har besøgt skoler, hospitaler og aids-klinikker i Ghana, Sydafrika, Uganda og Etiopien. Fire lande, der hver for sig repræsenterer kontinentets håb. De har vist resultater. Og det er vigtigt for en konservativ republikaner, der er skeptisk over for ulandsbistand, men som alligevel er blevet positivt overrasket. Afrikas århundrede »Dette er Afrikas århundrede. Og vi behøver ikke at vente til de sidste årtier, før vi ser resultater«, siger Bono. Også Paul O'Neill taler til den afrikanske finanselite. Også han taler om den afrikanske dynamik og de mange imponerende enkeltpersoner, de har mødt på turen. »Der er tegn på fremgang overalt. Afrika fortjener vor opmærksomhed. Der er stadig meget at gøre, og det skal gøres her og nu«, siger den amerikanske finansminister. O'Neill tilføjer, at den ideelle verden er en verden uden told- og handelsbarrierer. Han giver dog ingen bud på, hvordan målet skal nås. Bono er kritisk. USA har netop øget subsidierne til amerikanske landmænd: »På markedet i Ghana så vi amerikansk ris, der var langt billigere end den lokale ghanesiske. Det kan ikke være vor politik«. »Paul O'Neill er nu talsmand for alle de vidunderlige og ekstraordinære mennesker, vi har mødt. O'Neill ved, hvad der må gøres. Han har hoved og hjerte. Han er den rette mand. Han er Guds budbringer«.