De svenske myndigheder giver Danmarks såkaldte "fremmedfjendtlige" politik skylden for, at antallet af asylansøgere i Sverige er eksploderet. Det skriver Svenska Dagbladet. Ifølge avisen viser beregninger, at antallet af asylansøgere i Sverige på årsbasis er fordoblet fra 15.000 til 30.000. »Det er sandsynligt, at der er en sammenhæng. At de, der for et år siden ville søge til Danmark, nu søger til Sverige«, siger Anders Westerberg, vicegeneraldirektør hos de svenske indvandrermyndigheder Migrationsverket til avisen. Stigningen i antallet har i de seneste måneder været størst i Göteborg- og Skåneregionerne, mens Stockholm-området ikke har registreret nogen stigning. »Danmark og andre lande opfører sig usolidarisk. Andre lande som Sverige får bare et uforholdsmæsssigt stort antal asylsøgere«, siger Hans Emanuelsson, som er chef for Migrationsverkets region Syd. Konflikt mellem Sverige og Danmark Striden mellem Danmark og Sverige om indvandrerpolitikken har bølget frem og tilbage over Øresund siden Europa- og integrationsminister Bertel Haarder (V) forrige søndag aften på svensk tv langede ud efter sin svenske kollega Mona Sahlin. Bertel Haarder beskyldte Sahlin for at have bagtalt Danmark i internationale sammenhænge ved at komme med urigtige oplysninger om den danske integrationspolitik. Statsministre i duel Onsdag eskalerede konflikten yderligere, da statsminister Anders Fogh Rasmussen og Sveriges statsminister Göran Persson røg i totterne på hinanden. Persson beskyldte Fogh for "bevidst" fordrejning, efter at Fogh har taget Persson til indtægt for, at der ikke er de store forskelle i dansk og svensk indvandrer- og flygtningepolitik.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Noa Redington
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























