Uhelbredeligt syg mand ønsker sig selv klonet

Alle forældre ønsker, at deres børn skal have det bedre, end de selv havde. Men hvad med mennesker, der ønsker at forbedre sig selv eller lave bedre udgaver af sig selv - ved hjælp af kloning? Hvad med en mand som Jonathan Colvin? Colvin, der er 34 og har en universitetsgrad i såvel fysik som filosofi, var en stor fan af science fiction som barn og kan huske, at han læste historier om kloning af mennesker, længe før det faktisk blev videnskabeligt muligt. I dag skriver han faglige artikler for et computerfirma i Vancouver. Dødelig sygdom Han er født med cystisk fibrose, en arvelig lungesygdom, der sandsynligvis vil føre til, at han dør inden for de næste ti år. Sygdommen kan ikke kureres, men ved at tilsætte en rask udgave af det gen, der er defekt, når man har cystisk fibrose, har forskere været i stand til at helbrede enkelte celler hos folk, der er ramt af sygdommen. Nu vil Colvin gerne have, at forskerne gentager den manøvre og mere til: De skal tage én af hans mange millarder kropslige celler, udbedre den mutation, der forårsager sygdommen og klone den reparerede celle, så der skabes en ny og bogstavelig talt forbedret udgave af ham selv - en nyfødt og rask Jonathan Colvin. Ny chance for liv »På en måde vil det give mig en ny chance for at leve mit liv, et liv uden cystisk fibrose«, siger Colvin, »det vil ikke være mig, men det vil være meget tæt på«. For modstandere af kloning bekræfter Colvins idé de værste anelser om, at kloning vil føre til en ny form for racehygiejne. »Det er selve den menneskelige natur, der er på operationsbordet og er klar til at undergå forandringer«, advarede professor Leon Kass fra University of Chicago for nylig i tidsskriftet New Republic. »Det er alt for tydeligt, hvor vi er på vej hen, og vi bryder os slet ikke om udviklingen«, skrev Kass, der står i spidsen for præsident Bushs Bioetiske Råd. Sådan ser Colvin ikke på situationen. Han er ikke interesseret i at skabe et overmenneske. Han forestiller sig ikke et barn, der skal have basketballstjernen Michael Jordans specielle springkraft eller maleren Georgia O'Keefes kunstneriske evner. Han ønsker bare, at der bliver lavet en normal, rask dreng. Racehygiejnens spøgelse Jonathan Colvin er ikke den eneste, der ser racehygiejnes spøgelse som et argument for snarere end imod at slippe menneskekloningen løs. »Tænk på nazitiden, hvor staten hævdede at vide, hvad der var bedst«, siger Nick Bostrom, der er filosof fra Yale Universitetet. »Tænk på de skandinaviske lande i 1970erne, hvor man pressede psykisk handicappede til at blive steriliseret.« Bevidst valg Efter Bostroms mening var fortidens kampagner for racehygiejne problematiske, netop fordi regeringerne blev involveret i beslutninger om reproduktion. »Den bedste måde at undgå disse scenarier på er at give folk lov til selv at tage valget om reproduktion«, siger Nick Bostrom. Jonathan Colvin har forhørt sig hos advokater om sine juridiske chancer for at få lov til at få klonet en rask udgave af sig selv. »De fleste af de indvendinger, jeg har hørt indtil videre, er religiøse argumenter, som jeg ikke mener, jeg skal pålægges, eller også er folk simpelthen bange. De er bange for, at det skal blive ren science fiction, ligesom i Star Wars-filmen 'Klonerne angriber'«, siger han. Risiko Colvin selv er bange for risikoen for, at hans eget 'afkom' vil komme til at lide som han selv. Føler regeringen sig virkelig tvunget til at forhindre ham i at få et barn med raske, lyserøde lunger? Et barn som ikke behøver tænke over hver eneste vejrtrækning. »Det virkeligt socialt uansvarlige ville være at klone mig selv uden først at have elimineret sygdommen«, siger Jonathan Colvin.