Da USA's tidligere præsident Jimmy Carter søndag satte foden på cubansk jord, fortsatte han en diplomatisk offensiv, som startede for 25 år siden i al hemmelighed under den kolde krig. Selv om ekspræsidenten gentagne gange har understreget, at der er tale om et privatbesøg, så følger både cubanere og amerikanere, modstandere og tilhængere af en dialog med stor interesse Carters besøg og forsøger at lægge pres på ham. Første præsidentbesøg i 43 år Carter er den første præsident - både nu- og forhenværende - som besøger Cuba, siden Fidel Castro og hans guerillaer styrtede diktatoren Fulgencio Batista i 1959. Calvin Coolidge var det sidste amerikanske statsoverhoved, der lagde vejen forbi Cuba i 1928. I 43 år har forholdet mellem USA og Cuba været under frysepunktet. Castro har været en torn i øjet på amerikanske regeringer, der har forsøgt at styrte ham ved invasioner og mordforsøg samt ved at støtte dissidenter. Carter gjorde en indsats Mens Carter var USA's leder fra 1977 til 1981, var han den præsident, som gjorde den største indsats for at skabe et forbedret forhold mellem Cuba og USA. I dag er de amerikanske handelssanktioner mod Cuba imidlertid stadig på plads, og under præsident George W. Bush har forholdet aldrig været køligere. Bush-regeringen har netop placeret Cuba i samme gruppe som Irak, Iran og Nordkorea. Lande, der af Bush beskrives som »ondskabens akse«. Skabte forløber for fastere forbindelser Lige fra sin første dag i Det Ovale Værelse ønskede Carter at etablere normale forbindelser til Cuba. Begge lande åbnede interessekontorer hos modparten. En forløber for fulde diplomatiske forbindelser, håbede man. Amerikanske cubanere fik lov til at besøge det gamle hjemland en gang om året. Masseløsladelser Castro løslod 3.600 politiske fanger i 1978. USA fik aldrig taget sig sammen til hurtigt at tilbyde dem politisk asyl, og da 10.000 cubanere på Perus ambassade i Havana søgte om politisk asyl i USA, mistede Castro tålmodigheden. Castro åbnede for sluserne og lod over 100.000 cubanere sejle mod de amerikanske kyster. Ville ikke trække sig fra Angola og Etiopien Carters gamle diplomater siger i dag, at det dog mere var Castros modvilje mod at trække sine soldater ud af Angola og Etiopien, som til sidst fik forhandlingerne til at bryde sammen. I al hemmelighed var et møde mellem Carter og Castro i Havana ellers aftalt ifølge New York Times, men det blev aldrig til noget. Mødtes til begravelse i Canada Først ved den tidligere canadiske premierminister Pierre Trudeaus begravelse i Montreal i oktober 2000 blev besøget endelig aftalt. Det blev startskuddet for denne uges besøg. Efter sin tilbagetræden som præsident i 1981 har Carter rejst verden tynd for sin pro-demokratiske organisation The Carter Center i Atlanta i hjemstaten Georgia. Der er tale om et privatbesøg, men Carter håber alligevel at kickstarte en dialog. Pres fra interessegrupper Han har været under stort pres fra forskellige interessegrupper. Det Hvide Hus og cubanere i eksil kræver, at Carter taler ligeud til Castro om demokrati og menneskerettigheder. De mest konservative medlemmer af Bushs republikanske parti mener, at Carter aldrig skulle været taget til Cuba, fordi Castro er og bliver en diktator. Dissident løsladt I USA tolkes det som et positivt tegn, at Castro i sidste uge løslod en af Cubas mest kendte dissidenter, Vladimiro Roca. Fredag fik den ulovlige kristne bevægelse Proyecto Varela lov til at aflevere 11.020 underskrifter med krav om en folkeafsteming, hvor cubanerne skal tage stilling til, om de ønsker talefrihed, fri forsamlingsret, løsladelse af politiske fanger, private virksomheder og demokratiske valg. Ifølge forfatningen skal parlamentet behandle forslag, der har over 10.000 underskrifter. Håb om åbning af samhandel Cubanske embedsmænd og et voksende antal amerikanere og pressionsgrupper som landbrugsorganisationer håber, at Carter vil fordømme den amerikanske handelsembargo mod Cuba. Tidligere på året sagde Carter, at øget samhandel og amerikanere på besøg i Cuba vil sprede forståelsen for fordelene ved frihed. To middag med Fidel Ekspræsidenten bliver i Cuba til fredag. To gange spiser han middag med Castro. Tirsdag taler han direkte til det cubanske folk på tv. Torsdag mødes han med medlemmer af menneskeretsgrupper og kristne organisationer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























