Ni østeuropæiske lande håber på en invitation

Verdens stærkeste militæralliance, NATO, vil i løbet af kort tid blive både større og måske også endnu stærkere. Ni tidligere kommunistiske lande har bedt om at blive optaget i alliancen, og når NATO's udenrigsministre mandag mødes i Reykjavik i Island, vil det være startskuddet til de afgørende forhandlinger om optagelse, som vil finde sted de næste seks måneder. Til november mødes NATO's stats- og regeringschefer i Prag, og her skal listen være klar. Syv har realistisk chance Ud af de ni lande er det dog kun realistisk, at syv kommer med i denne runde. Makedonien og Albanien spås ikke mange chancer, mens de tre baltiske lande samt Slovenien og Slovakiet har gode chancer for at komme med. Bulgarien og Rumænien er mere på vippen, hvilket dog er et markant fremskridt for de to lande, som for blot et års tid siden ikke var spået mange chancer for optagelse. Danmark støtter stor udvidelse Danmark hører til de lande, der støtter en stor udvidelse, men udenrigsminister Per Stig Møller slår fast, at det ikke må svække alliancen. »Vi skal have sikkerhed for, at de nye medlemmer opfylder kriterierne, som NATO opstiller. NATO må ikke blive svækket af udvidelsen, men vores mål er en så stor udvidelse som mulig«, siger han. På mødet i Island skal de 19 NATO-udenrigsministre diskutere, hvor langt kandidaterne er kommet med at leve op til kravene. Det gælder både krav til deres militære formåen, men også til demokrati og respekt for menneskerettigheder. Hold dampen oppe NATO-kilder forventer ikke, at ministrene allerede i Reykjavik vil sætte navne på, hvilke lande der vil blive optaget. Til gengæld vil de sandsynligvis komme med en sidste alvorlig opfordring til kandidaterne om, at de stadig har meget at nå, hvis forhandlingerne skal være afsluttet til november. »Det er sandsynligt, at ministrene udsender en stærk opfordring om, at kandidaterne skal holde dampen oppe, hvis de skal nå det«, siger en NATO-kilde. Og det er ikke gratis at komme med i NATO, selv om alliancens generalsekretær ved flere lejligheder har fastslået, at Europa uden en udvidelse af NATO stadig vil være halvgjort arbejde. Hårde militære krav »Uden udvidelsen vil vi fastholde en unaturlig og potentielt farlig deling mellem et rigt, sikkert og selvsikkert vest og et usikkert og tvivlende øst. Men de lande, der ønsker medlemskab, skal kunne tilbyde sikkerhed og ikke kun forbruge den sikkerhed, NATO yder«, sagde NATO's generalsekretær i sidste måned efter et møde med den rumænske præsident, Ion Iliescu. Terrorangrebet mod USA har også haft betydning for omfanget af den kommende udvidelse. På den ene side er det til fordel for kandidaterne, at de umiddelbart efter angrebet gav USA deres fulde opbakning og støtte. Mod taler, at kampen mod terror stiller endnu større krav til deres militære evner - krav, som det er svært at leve op til. Balterne er på vej Samtidig er forholdet til Rusland blevet markant bedre, hvilket ikke mindst har betydning for de tre baltiske stater. Præsident Vladimir Putin har markant dæmpet sin modstand mod optagelse af Estland, Letland og Litauen, og USA har da også betegnet de tre som »seriøse kandidater«. Derimod afhænger optagelsen af Slovakiet i høj grad af udfaldet af det kommende valg. Hvis den kontroversielle tidligere regeringsleder Vladimir Meciar genvinder magten, vil der være stor modstand i NATO mod at optage landet.