USA og Rusland indgår aftale om våben

Den amerikanske præsident George W. Bush har indgået en aftale med sin russiske modpart om at beskære de to landes mængde af atomvåben kraftigt. »Denne aftale vil afvikle arven fra Den kolde Krig«, sagde Bush til journalister i Det Hvide Hus, før han drog afsted på en dagsvisit til Chicago. Aftalen betyder ifølge nyhedsbureauet Reuters, at de to lande skal beskære deres arsenal af atomvåben med cirka to tredjedele fra det nuværende niveau på 6-7.000 til 1.700-2.200. Bush og Putin sætter deres initialer på aftalen, når den amerikanske præsident besøger Rusland fra 23. til 26. maj. Den endelige aftale underskrives ifølge amerikanske medier fredag 24. maj. Skriftlig garanti Ordlyden i aftalen - amerikanerne og russerne er endnu ikke blevet enige om, hvorvidt den skal benævnes en traktat - er muligvis kortfattet. Til gengæld er nedskæringerne i atomsprænghoveder massive. Hvert land skal i løbet af de kommende 10 år skære antallet af atomsprænghoveder med op til to-tredjedele. Når aftalen er opfyldt, vil Ruland og USA hver have mellem 1.700 og 2.200 sprænghoveder. Ifølge de seneste tal, som er fra 2001, besidder amerikanerne 7.295, mens russerne har 6.094 sprænghoveder. Begge lande har måttet give køb under forhandlingerne. Russerne ønskede, at alle sprænghoveder, som tages ud af brug, skulle destrueres. Det modsatte amerikanerne sig, og de har tilsyneladende fået deres vilje. USA ønskede blot sprænghovederne oplagret, så de eventuelt kan tages frem og anvendes senere. Bushs talsmand, Ari Fleischer, sagde mandag, at en del af de mange tusinde sprænghoveder skilles ad og skrottes, mens andre oplagres. Til gengæld har russerne altså fået en skriftlig garanti. Svær kontrol Efter afslutningen på den kolde krig har hverken USA eller Rusland brug for så store atomvåbenarsenaler. De fem store atommagter - USA, Rusland, Kina, Frankrig og Storbritannien - har tilstrækkeligt med atomsprænghoveder til at ødelægge verden flere gange. En række lande har også indrømmet, at de har atomvåben, mens andre igen er under mistanke for at have eller være tæt på at udvikle atomvåben. FNs forsøg på ved hjælp af observatører at kontrollere, hvorvidt Iraks Saddam Hussein har kemiske og biologiske våben, demonstrerer, hvor svært det er at bevise, om en nation er i besiddelse af eller ved at udvikle masseødelæggelsesvåben. Missilskjoldet lever Russerne og amerikanerne vil da også få besvær med at nå til enighed om, hvordan aftalens nedskæringer skal verificeres helt konkret. De har heller ikke meddelt, hvordan atommateriale, som fjernes fra sprænghovederne, skal lagres sikkert og forsvarligt. Et andet ømtåleligt punkt er Bush-regeringens planer om at opføre et missilskjold, som - hvis det kan virkeliggøres - skal være i stand til at nedskyde fjendtlige missiler, der nærmer sig USA's kyster og eventuelt også Washingtons allierede. Hvis præsidentens drøm går i opfyldelse, vil det i realiteten gøre andre nationers atomvåben værdiløse. Mange forskere tvivler dog på, at missilforsvaret kan realiseres. USA har allerede meddelt, at det vil ophæve den såkaldte ABM-aftale fra 1972, så forsøgene med missilskjoldet kan fortsætte til sommer i Alaska. En god dag Den slags problemer nævnte præsident Bush dog ikke med et ord i går. Han sagde, at underskrivelsen af aftalen »kommer efter mange måneders hårdt arbejde. Vi påbegynder nu en ny æra i det amerikansk-russiske forhold, og det er vigtigt«. »Det er en god dag for det amerikanske folk«, sagde præsidenten og tilføjede: »Den (aftalen, red.) vil gøre verden mere fredelig og en gang for alle lade den kolde krig bag os«.