NATO vil nu tilpasse sin militære tilstedeværelse på Balkan, så den kommer til at afspejle det reelle behov for fredsbevarende styrker i Bosnien og Kosova. Det kommer til at betyde en markant beskæring af SFOR-styrken i Bosnien samt af KFOR-styrken i Kosova. Den øgede politiske stabilitet er den væsentligste årsag til, at NATO vil reducere de fredsbevarende styrker i Bosnien og Kosova. 28 pct. reduceret styrke SFOR-missionen i Bosnien vil blive beskåret fra 19.000 til 12.000 tropper, mens KFOR-styrkerne i Kosova bliver reduceret fra 38.000 til 33.200 - en reduktion på i alt omkring 28 procent. Tilbagetrækningen, der skal indledes ved årsskiftet og være fuldført i juni 2003, kommer, efter at en arbejdsgruppe fra NATO har konkluderet, at den militære, sikkerhedsmæssige og politiske situation i Bosnien og Kosova er forbedret så meget, at den massive NATO-tilstedeværelse ikke er nødvendig mere. Mere smidig og mobil styrke Og med den trimmede styrke skal NATO ifølge alliancens generalsekretær, George Robertson, skabe en mere smidig, mere mobil og fleksibel styrke. »Med disse ændringer kan vi bygge videre på vores succes. Meget har ændret sig, siden vi sendte de første styrker til Balkan, derfor må vores mission også ændre sig. Og selv om styrkerne er mindre i tal, vil de stadig være i stand til at bevare freden og stabiliteten i områderne«, siger George Robertson, der regner med, at planen bliver endeligt godkendt på NATO-mødet i Reykjavik i næste uge. Danske Jens'er hjem Mange af de lande, der bidrager med styrker til den fredsbevarende mission på Balkan, har haft soldater i Bosnien siden midten af 1990'erne. Iblandt dem er Danmark, der har spillet en vigtig rolle for den fredsbevarende indsats i området, siden Folketinget 15. december 1995 godkendte danske soldaters deltagelse i styrken. Jensby vil have 200 hjem Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) har for bare en uge siden tilkendegivet, at han gerne ser de danske styrker i Bosnien reduceret fra de nuværende 350 til 150 som led i NATO's tilbagetrækning. De danske tropper i Kosova, som har været der siden 1999, skal ifølge Jensby bevares på det nuværende niveau. Forligspartier nikker til forslag Planen om at reducere de danske styrker vil forsvarsministeren præsentere for partierne bag forsvarsforliget, efter at forslaget er endeligt vedtaget på mødet i Reykjavik. Og forslaget bliver allerede nu vel modtaget blandt forligspartierne. Har kostet dyrt »Den fælles vurdering, der ligger fra NATO's side, skal selvfølgelig også følges af Danmark. I forvejen har vores internationale aktiviteter et merforbrug på over 600 millioner kroner, så set ud fra et økonomisk synspunkt er det jo også positivt, selv om reduceringen i Bosnien langtfra er nok til at dække dette merforbrug«, siger medlem af forsvarsudvalget Per Kaalund (S). Det er netop den bekostelige finansiering af de danske fredsbevarende styrker, som vejer tungt i argumenterne for at reducere de danske styrker. Regeringen afsatte tidligere på året en ekstra bevilling på godt 350 millioner på finansloven til forsvarets internationale opgaver.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























