PKK er med på EUs terrorliste

Mest i øjnefaldende ved EUs udvidede terrorliste, som blev vedtaget af de 15 medlemslande torsdag og offentliggjort fredag, er tilføjelsen af den opløste kurdiske oprørsgruppe PKK. Spørgsmålet havde været genstand for stor diskussion blandt EU-landene. 23 grupper og 36 enkeltpersoner fik den tvivlsomme ære at komme på den terrorliste, som de 15 EU-lande er blevet enige om. Helt som forventet fik PKK følgeskab af den peruanske oprørsbevægelse Den Lysende Sti, den japanske sekt Aum Shinrikyo (Den Højeste Sandhed) og den militære fløj af den iranske Mujahedin Khalq Organisation (MKO), mens Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP) og den colombianske oprørsgruppe FARC slap med skrækken. Heller ikke PKKs arvtager Kadek (Kongressen for Frihed og Demokrati i Kurdistan) optræder på listen. PKK blev for kort tid siden omdøbt til Kadek for at markere, at bevægelsen ikke mere går ind for vold. Advarsler fra PKK Flere EU-lande udtrykte tvivl ved det formålstjenlige i at terrorstemple begge de kurdiske organisationer. Blandt andre Tyskland, Belgien og Holland har signaleret, at et sådant skridt ville fremme Tyrkiets og Iraks aggressive linje mod kurderne. Samme advarsel lød fra ledere af PKK, der frygtede, at det vil være med til puste til gløderne i konflikten mellem den tyrkiske stat og det kurdiske mindretal og desuden skabe raseri blandt de mange kurdiske indvandrere, der lever i EU. Til gengæld var det blandt andet den danske regerings ønske, at inkludere både PKK og Kadek på listen. I sidste måned sagde statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V), at han opfatter PKK og Kadek som én og samme terrororganisation. Også EU-ansøgerlandet Tyrkiet har længe presset på for en hårdere europæisk indsats mod den kurdiske separatistbevægelse. Tyrkiet betrager i øvrigt både PKK og Kadek som terrororganisationer. Danske reaktioner Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) er tilfreds med, at den kurdiske separatistbevægelse PKK er kommet på EUs nye terrorliste. Listen lever op til VK-regeringens ønsker. »Jeg er yderst tilfreds med listen. Og også tilfreds med, at PKK er kommet på listen. Det var den tidligere regerings indstilling, og det er den nuværende regerings klare holdning«, skriver Fogh i en pressemeddelse. Det færdige resultat af EUs arbejde med at revidere terrorlisten virker lidt tilfældigt, mener SFs EU-ordfører Villy Søvndal. Han hæfter sig specielt ved, at den kurdiske organisation PKK er sat på listen. Dansk Folkepartis retsordfører, Per Dalgaard, mener, at PKKs arvtager, Kadek, burde være sat på listen sammen med PKK. »Selv om man maler skiltet på døren over og kalder det noget andet, så er det de samme mennesker. Derfor burde Kadek være på listen. Ellers er det rent til grin. Derfor burde man sørge for at få nogle PKK-navne på listen - også personer, der er her i landet«, siger han. Socialdemokratiet har foreløbig ingen kommentarer til indholdet af terrorlisten. Claus Larsen-Jensen, der er formand for Folketingets Europaudvalg, vil se en redegørelse fra regeringen om listen, før han udtaler sig. Forsker: Terrorliste tilfældig og ulogisk EUs reviderede terrorliste virker helt tilfældig. Det vurderer terrorforsker, lektor Lars Erslev Andersen, Syddansk Universitet. »Jeg undrer mig over listen og kan dybest set ikke se logikken. Jeg undrer mig over, at nogle er på listen, når andre ikke er på. Den virker tilfældig«, lyder det fra Lars Erslev Andersen. F.eks. finder den danske terrorforsker det ejendommeligt, at organisationen Lysende Sti fra Peru er opført. Til gengæld har han svært ved at forstå, hvorfor f.eks. GIA, Den Væbnede Islamiske Gruppe fra Algeriet, ikke er på listen. Han er også forundret over, at al-Qaeda-netværket, Osama bin Laden og relaterede grupper ikke er at finde på EUs terrorliste. Danske kurdere protesterer Kurderne i Danmark frygter, at de vil blive udsat for repressalier, efter at EUs udvidede terrorliste også kommer til at omfatte den nu opløste kurdiske oprørsgruppe PKK. »PKK har opløst sig selv, men hvis man vil retsforfølge folk, fordi de har støttet eller vist sympati for PKK, kan det være et problem. For det har mange gjort«, siger formanden for Fey-Kurd, Imdat Yilmaz, til Ritzau. Fey-Kurd er en sammenslutning af kurdiske foreninger i Danmark. Imdat Yilmaz frygter for kurdernes situation. »I Danmark har man talt om en antiterrorlov. Hvis den kommer igennem, kan mange af os (kurdere) få lange fængselsstraffe og blive udleveret til Tyrkiet, hvis Tyrkiet ønsker det. De to ting kan hænge sammen, frygter jeg«, siger Imdat Yilmaz. I alt bor der omkring 40.000 kurdere i Danmark, heraf kommer de 30.000 fra Tyrkiet. Kemal Koc er kritisk Den danske statsborger af kurdisk afstamning Kemal Koc, som under en rejse til Tyrkiet i 1996 blev fængslet og udsat for fysisk tortur, betegner over for Ritzau sig selv om en uafhængig menneskerettighedsaktivist. Og han er meget kritisk over for, at PKK er sat på EUs terrorliste. »Det er nonsens at sætte en organisation, der har nedlagt sig selv, på en terrorliste. Kurderne har aldrig brugt terror mod andre lande. Det er en heksejagt mod kurderne. Vi er 40 mio. mennesker, og vi har også menneskerettigheder«, siger Kemal Koc til Ritzau.