Bosnien er kørt fast

Udviklingen i Bosnien er kørt fast. Risikoen for, at det krigshærgede land glider tilbage i etnisk konfrontation og fastfrosne positioner, vokser dag for dag. Arbejdsløshed og social nød gennemsyrer hele samfundet. Der skal være valg til oktober, og fra juli sidder Danmark som formand for EU med et betydeligt medansvar for, at arbejdet for reformer forstærkes. Den britiske politiker Paddy Ashdown overtager til sommer posten som Den Høje Repræsentant i Bosnien efter den østrigske diplomat Wolfgang Petritsch. Jobbet er skabt af G-8-landene, USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, Canada, Japan og Rusland, der sammen står som garant for den fredsaftale, der blev indgået i Dayton for snart syv år siden. Han fungerer reelt som en guvernør i Bosnien, der kan omstøde regeringernes beslutninger og selv udstede dekreter, så længe det sker inden for rammerne af Daytonaftalen. Ashdown oplyste på et nyligt møde i Sarajevo med de internationale diplomater, at hans første prioritet er at skabe lov og orden i landet. Det betyder blandt andet, at domstole og anklagemyndighed skal reformeres. Alle landets 850 dommere skal reelt afskediges, og der skal genvælges 650, som skal igennem en vurdering på deres kvalifikationer og specielt sikre, at de ikke er korrupte. Det er de fleste i dag. Det samme gælder anklagemyndigheden. I lommen på mafiaen Begge instanser er i dag - med få hæderlige undtagelser - i lommen på korrupte politikere og de lokale mafiaer. Den manglende retssikkerhed er et af landets helt store problemer. I en nylig rapport på 72 sider fra Den Internationale Krisegruppe (ICG) blev korruption og magtmisbrug dokumenteret i et helt uhyggeligt omfang. Det næste store problem er økonomien. Den registrerede arbejdsløshed blev i denne uge opgjort til 48 pct. for hele landet og ikke mindre end 54. pct. i hovedstaden Sarajevo. Nok forudser økonomerne en økonomisk vækst på seks procent om året de næste fire år, men det er fra et meget lavt udgangspunkt. Korruptionen og mangelen på retssikkerhed gør det svært at tiltrække udenlandske investorer. Det ville også hjælpe, hvis de to dele af landet, Føderationen af bosniakker og kroater på den ene side og den serbiske Republika Srpska på den anden, kunne enes om at skabe et reelt fællesmarked. Kødkvalitet Som eksempel har EU forsøgt at skabe en statslig veterinærtjeneste, der kunne garantere kødkvaliteten, så Bos nien kunne eksportere kød til Europa. Det ville være en livgivende støtte til det udpinte landbrug. Men fra serbernes side vil man ikke gå med til institutioner, der er landsdækkende. Omvendt forsøger Den Høje Repræsentant og EU med alle midler at skabe institutioner, der dækker både Føderationen og Srpska, så de to halvdele knyttes tættere sammen. Hele processen forsinkes også af et enormt bureaukrati, der er meget inkompetent. Man skal se det for at tro det, når man ser bosniske skrankepaver i funktion. Nu er EU gået ind med et program for en tjenestemandsreform. Spørgsmålet er, om landet har den nødvendige reserve af uddannede folk, der kan få samfundsmaskineriet til at fungere. Stor udvandring For det næste problem er, at de veluddannede - og mange andre - gør alt for at udvandre. Den udsivning af specielt unge er med til at forvride befolkningssammensætningen. Da krigen var slut, var der omkring to millioner flygtninge og internt fordrevne. Side 1995 er omkring 800.000 vendt tilbage til deres gamle hjem. Sidste år vendte 92.000 tilbage til områder, hvor de er i etnisk mindretal. Altså bosniakker til Republika Srpska og serbere til Føderationen. Det er et tal, som FN, EU og Den Høje Repræsentant er stolte af. Det viser, at der er bevægelse, at de etniske jerntæpper langsomt er ved at nedbrydes. Det er korrekt, så langt det rækker. For de fleste, der vender tilbage, er ældre mennesker, der vil tilbage til deres fødeby, til deres gamle hus. Det er meget få unge, der er med i denne proces. De vil blive i de store byer. De vil ikke tilbage til en slidsom tilværelse i en lille bjergby. »Hvem gider hugge brænde og malke geder, når man kan sidde på café og høre god musik«, som én udtrykte det. Det peger mod et yderligere problem, som hærger Bosnien. Næsten ti års tilværelse på nødrationer og international bistand har gjort mange bosniere til sociale bistandsklienter, der har mistet motivationen til at tage fat på egen hånd. Her må både de lokale politikere og det internationale samfund dele skylden. Krigsøkonomi Privatisering og gennemgribende reformer, der kan sætte gang i hjulene og gøre landet selvhjulpent, bremses af de lokale bosser, de nationalistiske politikere, gamle krigsherrer og de kriminelle. De er stadig fedtet ind i en krigsøkonomi, hvor alle kneb til personlig berigelse gjaldt. De har en fælles interesse, kroater, serbere og bosniakker, i at puste til etnisk had, til frygt og usikkerhed. Derfor bliver valgkampen til sommer sikkert »meget snavset«, som en demokratisk lokalpolitiker udtrykte det. De 12 partier, der i dag har regeringsmagten, og som alle er moderate og arbejder for etnisk forsoning, har ikke fået reformer igennem, der gør dem sikre på genvalg. Tværtimod lyder budskabet fra flere diplomater i Sarajevos talrige internationale organisationer, at man bør lade de nationalistiske partier komme til magten igen, så deres inkompetence kan blotlægges. Problemet med den analyse er, at det vil skabe yderligere afmagt blandt de fornuftige og arbejdsomme i landet, som i det små slider for at holde landet på fode. Også for Danmark som EU-formand, vil det andet halvår af dette år blive afgørende for udviklingen i Bosnien og i hele det vestlige Balkan. Der er først og fremmest brug for fælles fodslag blandt G-8, EU og FN, hvis ikke fredsprocessen skal køre helt fast. Guleroden er en associeringsaftale med EU. Stokken er stop for fortsat økonomisk bistand.