Amerikanerne har en forsinket fødselsdagsgave til Iraks diktator Saddam Hussein, som søndag fejrede sin 65-års fødselsdag. USA invaderer Irak i begyndelsen af 2003, når de rigtige militære, økonomiske og diplomatiske forudsætninger er på plads. Til den tid håber Det Hvide Hus også, at der er sket fremskridt i den israelsk-palæstinensiske konflikt. Præsident George W. Bush og forsvarsministeriet i Pentagon har strategien på plads til at styrte Hussein, men præsidenten har endnu ikke udstedt en mobiliseringsordre til krigen, som ventes at kræve mellem 70.000 og 250.000 amerikanske soldater. Bortset fra britiske soldater skal andre lande ikke bidrage med styrker. Washington har opgivet alle forhåbninger om et kup, og at oprørske officerer ved hjælp af kurdere og shiiter i Irak kan styrte Hussein. I 1990'erne har der været mindst seks kup mod diktatoren, og de har alle været en fiasko. Det er avisen New York Times, som ved hjælp af højtstående kilder i den amerikanske regering i går på sin forside kunne afsløre, at der er enighed i regeringen om, at en krig mod Irak nok må udsættes til begyndelsen af næste år. Hidtil har amerikanske kommentatorer spået, at konfrontationen ville komme til efteråret, når FN har indset, at Hussein ikke vil tillade grundige inspektioner, som skal sikre, at han ikke har masseødelæggelsesvåben. Bush og hans folk har brug for imidlertid mere tid. Krigen skal helst udkæmpes, mens det er køligt, fordi soldaterne skal bære tunge uniformer, der kan beskytte dem mod kemiske og biologiske våben. På den økonomiske front skal Bushregeringen også forberede amerikanerne på de økonomiske konsekvenser af, at krigen kan forstyrre oliestrømmen, og at arabiske olieproducenter kan føle sig forpligtet til at nedskære eksporten til USA på grund af internt pres. Dæmpede gemytter I Mellemøsten håber Washington, at der vil være mere ro efter nytår, så de arabiske befolkninger ikke er så ophidsede og USA-fjendtlige på grund af konflikten mellem israelere og palæstinensere. Amerikanske ministre siger også, at arabiske ledere officielt vil protestere, men i det skjulte bifalde Husseins fald. Amerikanerne tror heller ikke på, at de arabiske befolkninger vil gøre oprør. Det samme blev sagt før Golfkrigen, men intet skete. Saudi-Arabien befinder sig imidlertid i en ømtålelig situation, og amerikanske styrker vil derfor også bruge baser i Tyrkiet, Kuwait og Qatar samt faciliteter i Oman og Bahrain. Selv om USA muligvis ikke kan anvende baser i Saudi-Arabien, så er man dog nødt til at benytte saudiarabisk luftrum under et felttog mod Irak. Det vides ikke, om Bush tog emnet op ved torsdagens møde med Saudi- Arabiens kronprins Abdullah i Texas.