PKK på EU's terrorliste

Alt tyder på, at den kurdiske selvstændighedsbevægelse, PKK, bliver sat på EU's liste over terroristiske organisationer. Den endelige beslutning bliver truffet på torsdag, hvilket gør det muligt for de europæiske ledere at overbringe meddelelsen til den amerikanske præsident Bush under et planlagt topmøde mellem EU og USA i Washington. PKK er opført på den amerikanske liste over terroristiske organisationer, og den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har arbejdet for, at den europæiske liste så vidt muligt er identisk med den amerikanske. Også Sverige har støttet optagelsen af den kurdiske organisation på terrorlisten, oplyser den svenske EU-ambassadør Gunnar Lund. Fogh tavs om beviser Det har ikke været muligt at få oplyst, hvilken type oplysninger der ligger til grund for afgørelsen. Ifølge EU-reglerne skal der være tale om »præcise oplysninger eller forhold« og om »troværdige beviser eller indicier« på, at organisationen er ansvarlig for terror. PKK tog officielt afstand fra terror for tre år siden, og da statsminister Anders Fogh Rasmussen i Folketinget blev spurgt, hvad organisationen har gjort siden da, der berettiger til fortsat at betragte PKK som en terrororganisation, kom der ikke noget svar. Ifølge den svenske EU-ambassadør Gunnar Lund foreligger der imidlertid sådanne beviser, og »de er så overbevisende, at Sverige ikke har nogen problemer med at sætte PKK på listen«, siger Gunnar Lund. Ringe effekt af nyt navn PKK har for nylig skiftet navn til Kurdisk Frihed og Demokratisk Kongres, idet navneforandringen skulle symbolisere afstandtagen fra PKK's terroristiske aktiviteter i fortiden. Organisationens leder, Abdullah Öcalan, har siddet fængslet i Tyrkiet siden 1999, hvor han - efter sin tilfangetagelse - officielt afskrev terror. Öcalan er også leder af den nye organisation. De organisationer, der optræder på EU's liste over terroristiske organisationer, får samtlige midler indefrosset. Målet er at forhindre, at pengene bliver sendt videre til finansiering af terror. Nationalt skøn Men det betyder ikke nødvendigvis, at selvstændige afdelinger af PKK i de enkelte EU-lande får beslaglagt penge, der skulle gå til at betale husleje, frimærker og telefon. Det er op til de nationale myndigheder at vurdere, om de nationale kontorer er med til at finansiere moderorganisationens terroraktioner, siger en EU-diplomat. PKK begyndte de væbnede aktioner for et selvstændigt Kurdistan i 1984. Det skønnes at 30.000 mennesker er døde under konflikten. Tyskland og Holland har længe modsat sig det tyrkiske krav om at få optaget PKK på terrorlisten. Flere andre organisationer var til debat, herunder Aum Shinrikyo fra Japan, FARC fra Colombia og Den Lysende Sti fra Peru. Diplomaterne var imidlertid yderst sparsomme med oplysninger om, hvilke organisationer der forventes optaget på listen, for ikke at give dem lejlighed til at flytte de penge, som det er målet at beslaglægge.