Der er ingen tvivl om udfaldet. Pakistans leder Pervez Musharraf vinder folkeafstemningen i dag om at blive landets præsident de næste fem år. Spørgsmålet er blot, om det bliver indledningen til et nyt militærdiktatur eller en rundkørsel mod et mere demokratisk samfund. Demokratiet ud af kraft General Musharraf kom til magten for to et halvt år siden ved et militærkup. Han fyrede den demokratisk valgte Nawaz Sharif og satte det meste af det demokratiske samfund ud af kraft. Pakistanerne tog omvæltningen med fatning. Landet har været styret af militære ledere i mere end halvdelen af landets 55-årige historie. Og Nawaz Sharif var blot en af mange korrupte politikere, der ikke formåede at rykke landet ud af dets fattigdom og feudale struktur. USA's allierede Da Musharraf besteg præsidentposten, lovede han, at landet ville vende tilbage til demokratiske tilstande efter tre år. Det betyder, at der skal afholdes parlamentsvalg til oktober, og at det nyvalgte parlament skal udpege en demokratisk regering. Derfor ønsker Musharraf at sikre, at han har hånden på roret, inden politikerne igen får reel indflydelse. Hans position blev radikalt ændret efter 11. september sidste år, da USA indledte sin krig mod terrorisme og gik i gang med at bekæmpe al-Qaeda og Taleban-styret i nabolandet Afghanistan. Det kunne ikke ske uden Musharrafs støtte. Han blev en af USA's mest loyale allierede i regionen. Han slog ned på de mest ekstreme islamiske grupperinger og gav det amerikanske militær frie hænder til at bruge Pakistan som opmarchområde til kampene i Afghanistan. Forenet de store partier Det var en politisk farlig linje, for en betydelig del af landets befolkning støttede Taleban. Og det var Pakistans militær, ikke mindst dets indflydelsesrige efterretningsvæsen, der for seks-syv år siden hjalp Taleban med at overtage magten i Afghanistan. Musharraf har med sin beslutning om at lade afholde en folkeafstemning forenet de to store politiske partier i deres modstand mod hans styre. Nawaz Sharif og hans Muslimske Liga har lagt kampen mod Benazir Bhutto og hendes Pakistanske Folkeparti på hylden for at opfordre vælgerne til at boykotte valget. Dyr valgkampagne Musharraf har brugt alle midler til at lokke folk til stemmeurnerne i dag. Han har brugt op mod 250 millioner kroner på en dyr valgkampagne. Der er oprettet over 87.000 valgsteder. Der er ingen valglister. Alle over 18 år, der kan identificere sig som pakistanske statsborgere kan stemme, hvor de har lyst. Det giver mulighed for, at folk kan stemme flere gange. Alligevel er Musharraf klar over, at valget ikke er noget tilløbsstykke. Han er, siger han, tilfreds, hvis han får en stemmeprocent på 30. Svært at stemme nej Vælgerne skal stemme ja eller nej til følgende tre spørgsmål: 1. Støtter De den økonomiske reformpolitik? 2. Støtter De kampen mod ekstremisme? 3. Ønsker De, at general Musharraf skal være præsident de næste fem år? Da der ikke er nogen modkandidater, kan det være svært at stemme nej til disse spørgsmål. Derimod har Musharraf under sin valgkampagne oplyst, at hans regime overvejer at ændre det nye parlaments funktioner. Hidtil har parlamentet været valgt for fem år ad gangen. Nu foreslås det, at det kun skal sidde tre eller fire år. Svært at kontrollere befolkningen Den 55-årige Musharraf, der normalt optræder tilknappet i uniform, når han holder taler til folket på tv, har under valgkampen optrådt i farverige folkedragter og holdt brandtaler til store vælgermasser. Spørgsmålet er, om han kan bevare sin autoritet, når han pludselig kastes ud i en politisk kamp med både Bhutto og Sharif, der nyder betydelig popularitet blandt vælgerne. Nok vinder han valget i dag, men det kan blive svært at kontrollere en befolkning, der lever på kanten af social nød og dagligt ophidses af politiske og religiøse fanatikere, lyder kommentatorernes vurdering.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























