Analyse: Bush åbnede Arafats celle

George W. Bushs første vellykkede indsats i Mellemøsten, var den noget for noget-aftale han søndag indgik med Israels ministerpræsident, Ariel Sharon, som resulterede i ophævelsen af den månedlange belejring af Yassir Arafat i Ramallah. Den amerikanske præsident brugte både pisk og gulerod. Piskeslagene faldt i en række telefonsamtaler fra Det Hvide Hus til Jerusalem, hvor Israels ministerpræsident Ariel Sharon nøje fik forklaret, at han var lige på nippet til at skade USAs interesser i den arabiske verden. Gulerødderne en hel række amerikanske løfter til den israelske leder. Siden torsdag har præsident George W. Bush sat blandt andre udenrigsminister Colin Powell og sikkerhedsrådgiver Condoleeza Rice til med jævne mellemrum at ringe til Ariel Sharon for at forklare ham, at det var nødvendigt omgående at finde en løsning på den månedlange isolering af den palæstinensiske leder, Yassir Arafat, i Ramallah. Mistænkte udleveret Beslutningen om at isolere Arafat kom efter en israelsk regeringsbeslutning om, at Yassir Arafat var irrelevant. Noget der omgående jog Arafats popularitet blandt palæstinensere og i hele den arabiske verden i vejret og bragte alverdens diplomater og udenrigsministre til Ramallah for at besøge ham. Sharon har flere gange erklæret, at Arafat ville være isoleret, lige så længe han ikke udleverede de seks eftersøgte palæstinensere, der sad med ham i hovedkvarteret - fem af dem havde planlagt og udført mordet på den israelske turistminister Rehavam Zeevi i oktober sidste år, og den sjette, PLO's regnskabschef Fuad Shubaki, stod bag våbensmuglerskibet Karine A. Derfor var guleroden, der skulle reetablere Arafats bevægefrihed, at det var lykkedes Bush at få en aftale i stand om, at de seks vil blive fængslet og bevogtet af amerikanske og britiske fangevogtere i et palæstinensisk fængsel i Jeriko.Det er lykkedes Sharon at gøre Arafat til den vigtigste arabiske leder. Han er til fare for os alle. Han kan sætte hele Mellemøsten i brand« Ekstra gulerod Men der var yderligere en gulerod. Præsidentens sikkerhedsrådgiver, Condoleeza Rice, ringede søndag til Jerusalem for at spørge, hvordan det gik med at få vedtaget forslaget. Hun forstod, at det gik meget trægt, og meldte derefter i løbet af 15 minutter tilbage, at præsident George W. Bush meget gerne ville se Ariel Sharon i Washington i løbet af de næste ti dage. Det hjalp. Og endnu en gulerod: Da Sharon søndag tryglede sine ministre om at stemme ja til Bushs forslag, lod han dem forstå, at han havde fået et løfte om, at Washington ville stå bag Israels krav om at få forhåndsklarhed over FN's Jenin-komités mandat, samt ikke mindst at USA ville stå bag Israels krav om, at soldater og officerers udtalelser til komitéen ikke siden vil kunne blive brugt til at rejse anklager om krigsforbrydelser imod de pågældende. »Vi må acceptere præsidentens ønske, han er ven af Israel, og han står bag os i disse svære tider. Han har lovet sin støtte i hele spørgsmålet om undersøgelsesmissionen«, sagde Sharon ved regeringsmødet. Det hjalp på de israelske ministres beslutningsdygtighed. 17 mod 9 stemte de for, at lade Arafat slippe ud af isolationen. I princippet har han siden søndag aften frit kunnet forlade sit hovedkvarter i Ramallah, så længe han ikke tager de seks eftersøgte mænd med sig. Få dage inden Saudi-Arabiens kronprins Abdallah i sidste uge ankom til den amerikanske præsidents Texasfarm, havde George W. Bush i en tale kaldt Israels ministerpræsident en fredens mand. Den tale faldt ikke i god jord i den arabiske verden. Saudisk pres på USA Den saudi arabiske kronprins kom til Texas for at forklare Bush, at den arabiske verden, er meget tæt på at miste tålmodigheden. »Det er lykkedes Sharon at gøre Arafat til den vigtigste arabiske leder. Han er til fare for os alle. Han kan sætte hele Mellemøsten i brand, I må gøre noget for at lægge bånd på Sharon«, forklarede Abdallah Bush. Samtidig bragte New York Times et ubekræftet rygte om, at Saudi-Arabien, der leverer 17 procent af USA's råolie, overvejede at hæve prisen. Saudi-Arabiens kronprins forklarede omgående, at han ikke mere anså olien for at være et våben, men Bush forstod meldingen.