Strid om deling af Det Kaspiske Hav skærpes

Det var et gennembrud i den over ti år lange og bitre konflikt om de rige olie- og gasressourcer i Det Kaspiske Hav, at de fem lande ved havet i denne uge overhovedet mødtes til topmøde. Efter mange udskydelser var det endelig lykkedes at samle præsidenterne for Rusland, Aserbajdsjan, Turkmenistan, Kasakhstan og Iran, så visse fremskridt i konflikten om havets status var ventet. 'Tomn erklæring' Men man enedes kun om en erklæring, der var så »indholdstom, at den ikke er værd at underskrive«, sagde topmødets vært, Turkmenistans præsident Nijasov. Ifølge Nijasov »lugter Det Kaspiske Hav nu af blod«. Patruljerende kanonbåde Kanonbåde fra de fem landes flåder patruljerer havet med jævnlige faretruende episoder i omstridte områder. Turkmenistan og Aserbajdsjan skændes om oliekilder i havets midte, Aserbajdsjan og Iran om felter i havets sydlige del. Præsidenterne enedes dog om at mødes igen næste år og om at undgå militære sammenstød. Kystlinjer og gamle aftaler Rusland, Kasakhstan og Aserbajdsjan kræver, at havbunden deles i forhold til landenes kystlinjer, mens selve havet skal forvaltes fælles. Iran henholder sig til gamle aftaler med det daværende Sovjetunionen. Teheran har ofte understreget, at det ikke »vil betale for Sovjetunionens sammenbrud«, hvor tre nye lande har gjort krav på hver deres del siden 1991. Masser af olie på bunden På mødet understregede Irans præsident, Mohammad Khatami, at både vand og havbund i hvert fald må deles lige. Hvis det sker efter kystlinje, får Iran mindst. Turkmenistan svinger mellem de to holdninger, da landet har sine største ressourcer, naturgas, på land. Den kaspiske havbund menes at rumme verdens tredjestørste olie- og gasressourcer efter Den Persiske Golf og Sibirien. Ifølge russiske beregninger er der reserver på over 20 milliarder ton olie og endnu mere gas. Alternativ til Golfen Olien har stor strategisk betydning for USA og andre vestlige lande som alternativ til olien fra Golfen, men konflikten om fordelingen forhindrer i den fulde undersøgelse og udnyttelse af ressourcerne. Khatami sagde, »at ingen andre magter skal blande sig« med henvisning til, at USA modsætter sig, at kaspisk olie ledes igennem Iran, som ifølge eksperter er den billigste vej. Antiterroralliancen har fremmet det amerikansk-russiske oliesamarbejde, hvor USA tidligere forsøgte at begrænse den russiske kontrol med den kaspiske olieeksport. Fælles interesse i russisk modvægt Ifølge russiske kommentatorer viste topmødet imidlertid Irans og Ruslands fælles interesse i at skabe modvægt til USA's militære og politiske indflydelse i Centralasien. Brenda Shaffer, direktør for Harvard Universitetets Kaspiske Studier, siger til Radio Free Europe: »For Iran handler det basalt set om at blokere for den kaspiske oliestrøm, så Aserbajdsjan kan holdes i en svag position«. Over 25 pct. af Irans befolkning er aserier, aserbajdsjanere, som der er flere af i Iran end i Aserbajdsjan. Plot imod Aserbajdsjan Iran ønsker ikke at give Aserbajdsjan frie hænder til fuld udnyttelse af de særligt rige oliekilder ud for dets kyster af frygt for, at et rigt Aserbajdsjan stimulerer lyst til forening med nabolandet i aseridominerede områder i Iran. Vafa Guluzade, tidligere udenrigspolitisk rådgiver for Aserbajdsjans præsident, Hejdar Alijev, siger: »Iran tager fejl, hvis det tror, at det kan forsinke udviklingen af de kaspiske olie- og gasreserver ved at udskyde en endelig aftale om havet«. Hensyn til USA Guluzade understreger, at Aserbajdsjan må tage hensyn til amerikanske og andre internationale olieinteresser og siger: »Iran må forstå, at det ikke er noget USA, der har styrke til at påtvinge vi andre en fordeling af havet«. Iran udvandrede Der er gjort meget for at nedtone topmødets karakter af åbent slagsmål. Irans præsident udvandrede i onsdags og deltog ikke i festmiddagen i Asjkhabad samme aften. Turkmenske værter siger til det russiske dagblad Kommersant, at det var aftalt på forhånd, »da der skulle serveres vodka«. Irans viceudenrigsminister Amin Zadeh siger, at Khatami havde »ondt i ryggen«. Putin: Et skridt ad gangen Ifølge Ruslands præsident Valdimir Putin »kunne der ikke forventes en endelig løsning, den må komme skridt for skridt«. Ifølge en russisk radiokommentar var der kun tale om tilbageskridt på ugens topmøde.