Højrebølgen i Europa vokser

Jean-Marie Le Pens succes i første runde er ikke et enestående fænomen. De yderliggående højrepartier er på fremmarch i Europa efter et årti, hvor socialdemokraterne sad på magten i de europæiske lande. Modstand mod mere indvandring, bekymring for øget kriminalitet og en stærk skepsis over for yderligere europæisk integration er fællestrækkene for de succesfulde partier. Indtil videre har de yderliggående højrepartier sikret sig størst indflydelse i Italien, Portugal og Danmark, hvor de udgør det parlamentariske flertal for nuværende regeringer. Men højrebølgen breder sig hastigt. I Belgien har det højreorienterede Vlaams Blok stor succes og i Holland står den karismatiske Pim Fortuyn til at få 20 procent af stemmerne på modstand mod indvandring. Holland næste gang Den hollandske sociolog og forfatter Paul Scheffer, der i mange år har studeret højrepartierne, er overbevist om, at Holland bliver det næste europæiske land, der får en regering, hvor et yderliggående højreparti sikrer det parlamentariske flertal. »Som i flere andre lande bliver dagsordenen sat af Pim Fortuyn, og alle andre partier er i total vildrede om, hvad de skal gøre. Akkurat som i resten af Europa har der i Holland været en skjult konsensus mellem de etablerede partier. Det giver let spil til et parti, der tør at bryde konsensus, og som lytter til befolkningens bekymringer frem for de andre partier«, siger Paul Scheffer. Han giver især europæiske socialdemokrater skylden for, at de yderliggående højrepartier vinder frem. Efter Paul Scheffers opfattelse har socialdemokraterne ikke villet erkende, at befolkningen anser den økonomiske byrde af indvandringen for at være blevet for tung for de europæiske velfærdssamfund. Har forpasset chancen »Det handler ikke om, at de tidligere socialdemokratiske vælgere er racister. Problemet er, at hele tanken om velfærdssamfundet bygger på solidaritet i befolkningen. Men solidariteten holder ikke, når der kommer mange indvandrere«. »De europæiske socialdemokratier har ikke givet tilstrækkeligt gode svar på, hvordan man forener velfærdssamfundet med stor indvandring«, siger Paul Scheffer. Men hans kritik handler ikke kun om indvandring. Også i den økonomiske politik har de europæiske socialdemokratier forpasset deres besøgelsestid, siger han. Nyliberalisme »Socialdemokraterne har altid haft høje ambitioner om den offentlige sektor, og det har deres vælgere også. Men de seneste ti år har de ikke gjort andet end at følge en nyliberalistisk dagsorden. Det har gjort det svært for de europæiske socialdemokrater at distancere sig fra de højreorienterede partier«. Socialdemokratiets politiske ordfører, Mogens Lykketoft, erkender, at der har været en tendens til konsensuspolitik, som har gjort det svært for vælgerne at se forskellene på de etablerede partier. Samlivet mellem en gaullistisk fransk præsident og en socialistisk regering har udvisket forskellen mellem hovedstrømningerne i fransk politik, siger han. »Det er klart, at det franske eksempel er en understregning af, hvor vigtigt det er at holde nogle værdier og nogle grundsynspunkter fast midt i alle de kompromiser, vi er nødt til at lave«. »Højrebølgen er et udtryk for, at vi, der tilhører de mere traditionelle politiske hovedstrømninger, ikke har været gode nok til at levere tilstrækkelig tryghed i forhold til alle de andre forandringer, der foregår«, siger Mogens Lykketoft.