Sverige giver mere til indvandrere

Ad Øresundsbroen er der kun 16 kilometer mellem Danmark og Sverige. Politisk er der en tidsalder. Sådan lyder vurderingen fra en dansk forsker efter den svenske regerings budget, der blev fremlagt mandag og tjener som optakt til Riksdagsvalget i september. Budgettet er spækket med klassiske socialdemokratiske mærkesager og bemærker sig ved en markant forøgelse af midlerne til indvandrere og flygtninge. Efter den sidste tids debat om ventetider på asylcentrene vælger den svenske regering at bruge knap en halv milliard kroner på modtagelsen af flygtninge og effektivisering af asylsager. For at få flere indvandrere til at deltage i det politiske liv giver man også 25 millioner kroner til valginformation for indvandrere på deres eget modersmål. Gaveregn Gaveregnen til indvandrere og flygtninge illustrerer ifølge seniorforsker, dr. scient. pol. Hans Mouritzen fra Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI), den grundlæggende forskel mellem dansk og svensk indenrigspolitik. Han forventer, at de store svenske partier med lutter gode intentioner vil kvæle Sverigedemokraternes ambition om at sætte indvandrere og flygtninge øverst på den politiske dagsorden. Han giver ikke Dansk Folkepartis svenske pendant en chance ved valget. »Flygtninge og indvandrerspørgsmålet bliver ikke noget vigtigt emne i den svenske valgkamp. Den politiske kultur er helt anderledes end i Danmark. Der er ingen af de store partier, der er interesseret i at gå med i den debat. Og derfor kan jeg slet ikke forestille mig, at Sverigedemokraterne får nogen rolle ved Riksdagsvalget«, siger Hans Mouritzen. Sverige har været dér Og han tror ikke på de analytikere, der hævder, at modstanden mod indvandrere og flygtninge ligger og ulmer under overfladen i den politiske debat. »Sverige har for længst været der, hvor Danmark står i dag. I løbet af Anden Verdenskrig kom der en masse flygtninge fra de andre nordiske lande og de baltiske lande. Efter krigen kom fangerne også fra koncentrationslejrene. Det viste sig at være en fordel, at der nu var 400.000 udlændinge i Sverige mod 20.000 før krigen. Især fordi der var en voldsom mangel på arbejdskraft i Sverige lige efter krigen«, forklarer Hans Mouritzen. Arbejdsløshed Manglen på arbejdskraft præger dog ikke længere den svenske økonomi. En stigning i arbejdsløsheden og en halvering af den ventede vækst var, hvad den socialdemokratiske finansminister Bosse Ringholm mandag kunne præsentere. Den urolige verdenssituation sætter sit præg på den svenske økonomi. Valgbudget Det budget, der er udarbejdet sammen med de to støttepartier, Vänsterpartiet og Miljöpartiet, præges i høj grad af det kommende valg. Ingen stramninger er i sigte, og regeringen vælger at satse på traditionelt socialdemokratiske områder som arbejdsmarkedet, den offentlige sektor og de svageste i samfundet som handicappede, børnefamilier og indvandrere. Løftet om højere dagpenge ventes at blive et af regeringens stærkeste kort i den kommende valgkamp. Det har været nødvendigt at bruge to milliarder kroner til at dække øgede sundhedsudgifter, og bistanden forøges med en milliard kroner. 'Selvros' Oppositionen kritiserer regeringen for bare at have set på, mens sundhedsudgifterne er eksploderet, væksten i beskæftigelsen gået i stå og virksomhederne flyttet udenlands. Mats Odell fra Kristdemokraterne kaldte finansloven for 'en selvros af olympiske mål, der kun skal skjule, at regeringen mislykkes med at udvikle velfærden'.