Kina vil indtage verdensrummet

Kina planlægger at sende sine første astronauter ud i rummet i løbet af to år. Verdens største udviklingsland bliver dermed det tredje medlem af den eksklusive rumfartsklub, som hidtil kun har bestået af USA og Rusland. De kinesiske stormagtsambitioner i rummet har tydelige militære indslag, og det bekymrer den amerikanske forsvarsledelse. Vil bryde amerikansk monopol De kinesiske planer kan endog have været medvirkende til, at USA's præsident, George W. Bush traf den endelige beslutning om at udvikle det dyre og omdiskuterede raketskjold, NMD. Under alle omstændigheder ser Kina ud til at kunne bryde USA's militære monopol i rummet. Det er ti år siden, at Kina offentliggjorde sin ambition om at blive rumfartsnation. For nylig landede kinesernes tredje rumkapsel, Shenzhou III, efter at have taget 108 ture rundt om Jorden i løbet af en uge. Prestige Kapslen var bemandet med en dukke, der forestillede en astronaut, og formålet med opsendelsen var at teste funktionerne forud for en bemandet rumrejse. Der er naturligvis national prestige på spil. Præsident Jiang Zemin beærede rumcentret med sin tilstedeværelse under den tv-transmitterede opsendelse af Shenzhou III. Han sagde: »Dette viser tydeligt, hvor ambitiøst det kinesiske folk er, og at vi i høj grad er i stand til at gøre os gældende blandt verdens befolkninger«. Jiang Zemin sagde også, at rumprogrammet »afspejler det socialistiske systems overlegne evne til at samle kræfterne om store bedrifter«. Ikke nødvendigt Professor Joan Johnson fra forskningsinstituttet Asian Security Studies på Hawaii siger, at kineserne slet ikke behøver at opsende bemandede rumfartøjer for at gennemføre den forskning og hente de oplysninger, som de ellers siger er vigtige mål for projektet. »Astronauterne er der for prestigens skyld. Det er ligesom i USA. Her var det den civile rumfartsorganisation NASA, der høstede prestige, mens det succesfulde militære rumprogram førte en mere diskret tilværelse«, siger Joan Johnson. Men en anden militæranalytiker, Ma Ding-shing fra Hongkong, siger: »Det her drejer sig ikke blot om at sende en kineser i kredsløb om Jorden eller at få en kineser til Månen. Kina vil have sit eget komplette rum- og satellitprogram - et øje i rummet, som er uafhængigt af USA«. Modernisering Hele det kinesiske rumprogram er i modsætning til det amerikanske placeret under én hat. Det er en integreret del af militærets modernisering. Allerede mens Shenzhou III endnu var i kredsløb, erklærede den Beijingvenlige avis Wen Wei Po i Hongkong: »Kina har opnået en grundlæggende militær kapacitet i rummet«. For tre år siden offentliggjorde det amerikanske luftvåbens forskningsinstitut en rapport, der slog fast, at Kina havde indledt en imponerende opgradering af sin rum- og våbenteknologi. Rapportens forfatter er Mark Stokes, som var militærattaché i Beijing i begyndelsen af 1990'erne. Han skriver, at Kinas militær stræber efter at opnå samme avancerede informationsteknologi, som USA demonstrerede under Golfkrigen i 1991. Målet er at skaffe sig et informationsforspring i tilfælde af en væbnet konflikt. Mark Stokes tror, at Kina meget vel kan opnå et sådant forspring ved eventuelle konflikter i regionen. Han peger på tre faktorer. For det første den vidtrækkende modernisering af telekommunikationen. For det andet etablerer militæret et netværk af sensorer i rummet, og for det tredje prioriteres det elektronisk styrede angrebssystem. Vanskeligheder Kina har tidligere haft vanskeligheder med blandt andet løfteraketter under opsendelser af kommercielle satellitter. Men gennem de seneste fem år skal de kinesiske teknikere have løst stabiliseringsproblemerne. Efter et alvorligt styrt i 1996 har de gennemført 24 vellykkede opsendelser i træk. Mere sikkerhed Men de ansvarlige ønsker at højne sikkerheden yderligere, inden de sender et menneske ud i rummet. Opsendelsen af Shenzhou III viste, at der stadig er uløste problemer. Kapslen skulle oprindeligt have været sendt ud i rummet i august i fjor, men det blev først udskudt til december, inden Shenzhou III endelig kom af sted i marts i år. »Vi har brug for flere ubemandede testflyvninger for øge stabiliteten og sikkerheden«, siger rumprogrammets chefingeniør, Wang Yongzhi. Det officielle organ China Daily rapporterede fra rumcentret i det fjernt beliggende Gansu, at rumforskerne »brød ud i bragende klapsalver«, da de første signaler tikkede ind, og Shenzhou III reagerede planmæssigt på kommandoerne fra Jorden. Omkostninger En anden grund til at, at der er gået forholdsvis lang tid mellem prøveopsendelserne, kan ifølge nogle analytikere være omkostningsniveauet. En enkelt test kan løbe op i en milliard kroner, og det er mange penge for et udviklingsland med et voksende budgetunderskud. Derfor lægges der også uhyre stor vægt på den kommercielle del af programmet - det vil sige opsendelse af kommunikations- og forskningssatellitter for indenlandske og udenlandske kunder. Ifølge Wang Yongzhi vil det sandsynligvis højst vare to år, inden den første kineser sendes ud i rummet. Kina har tidligere været under mistanke for at have sikret sig viden om nødvendig teknologi gennem spionage, men det fokuseres der ikke længere så meget på. Et akademisk spørgsmål »Det er i dag nærmest et akademisk spørgsmål, hvorvidt Kinas fremskridt i rummet og inden for missilteknologi er selvskabte, stjålne eller købte. Kineserne har allerede bevist, at de har de videnskabelige ressourcer, der skal til«, siger Alex Lo, som er videnskabsreporter på avisen South China Morning Post. Under et interview med professor Sun Jiadong, som leder Kinas rumforskningsinstitut, kom det frem, at der er flere drømme bag projektet. Han talte nemlig om muligheden for på lang sigt at kolonisere andre planeter.