Israels ministerpræsident Ariel Sharon udvider i dag sin regering med yderligere to højrepartier og vil muligvis i de næste dage indlemme yderligere ét højreparti i sin koalition. Regeringsudvidelsen opfattes i Israel som Sharons forsøg på at sikre, at han kan fastholde regeringsmagten, selv om Arbejderpartiet skulle forlade regeringen. Der er samtidig tale om en selvforstærkende forholdsregel, idet udvidelsen mod højre ser ud til at fremskynde Arbejderpartiets forventede udtræden af regeringen. Søndag besluttede det nationalreligiøse parti Mafdal at acceptere tilbuddet om to ministerposter uden portefølje. I dag træder partiets nyvalgte formand, den kontroversielle reservegeneral Effi Eitam, og partiets tidligere formand Yitzhak Levy ind i regeringen. Bosætternes talerør Partiet betragter sig selv som bosætternes direkte talerør. Partiet har ikke tidligere villet træde ind i regeringen, fordi det ikke accepterede samlingsregeringens grundlag, der var baseret på forhandlinger med palæstinenserne på basis af FN-resolutioner, der betyder fjernelse af bosættelser. Effi Eitam bliver betragtet som stående til højre for partiets officielle linje og har blandt andet for nylig udtalt, at de arabiske israelske statsborgere, der udgør en femtedel af Israels befolkning, er en kræftvækst i samfundet. Fremskredne forhandlinger tyder også på, at det ultranationale parti Den Nationale Union-Israel Beteinu, der for to uger siden forlod regeringen, er på vej tilbage . Splittet Arbejderparti Arbejderpartiet var søndag splittet med hensyn til, hvordan man skulle reagere på udvidelsen, der klart svækker partiets vægt. »Hvis det viser sig, at regeringsgrundlaget bliver ændret, må vi indkalde til krisemøde i partiet«, sagde partiets formand, forsvarsminister Benjamin Ben-Eliezer. Partiet har i over et år været delt mellem dem, der sidder i regeringen og er overbeviste om, at de forhindrer situationen i at blive værre, og dem, der mener, at partiet aldrig burde været gået ind i en samlingsregering som figenblad for Sharon.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























