Svenske børn i armod

I dagens Sverige lever 345.000 børn i familier, der kan betegnes som fattige. Det viser rapporten 'Børns økonomiske udsathed i 1990erne' fra det svenske Red Barnet. Af denne overraskende undersøgelse fremgår det, at gabet mellem børnefamiliernes levestandard i forskellige svenske kommuner aldrig har været større end i dag. Mange fattige børn Rige kommuner som Danderyd, Vellinge og Härryda ligger i toppen, mens den absolutte bundplacering indtages af Malmö. Her viser det sig, at 38 procent af byens børn kan betegnes som fattige ifølge Red barnets fattigdomsbegreb. Det burde ikke overraske. Malmö er Sveriges mest indvandrerprægede by, og børn med udenlandsk baggrund lever ifølge rapporten oftere under fattige forhold end svenske børn. Enlige mødre hårdt ramt Også de enlige mødre er hårdt ramt af fattigdom, og hver tredje enlige mor opsøger årligt bistandskontoret for at få supplerende hjælp. Det er professor Tapio Salonen ved Växjö Universitet, som har udført selve undersøgelsen. Selv er han ikke forbavset over resultatet. Kløfterne øget »Selvom vi troede det modsatte, så er kløfterne blevet større i Sverige siden midten af firserne. Da vi så fik økonomisk krise i halvfemserne, ramte den de allerede svage grupper som børnefamilierne«, siger han til Politiken. Det er altså lavkonjunkturen med alle dens besparelser, der har svækket det sociale sikkerhedsnet. Bidragene til børnefamilierne er blevet færre og mindre, og når man i de seneste års højkonjunktur har prøvet at genskabe velstanden, har det ikke hjulpet de svageste. »For at få nytte af skattelettelser har man brug for en indtægt at betale skat af. Hvis man er på overførselsindkomster, er det stadig lige så svært«, siger Tapio Salonen. Når det gælder indvandrerne, handler det først og fremmest om de mennesker, der er kommet hertil i de svære år i halvfemserne, hvor arbejdsløsheden var høj. Mange af dem er stadigvæk inde i de støttesystemer, som kun var tænkt som en overgangsperiode. Men hvordan påvirker det børnene at vokse op i en fattigdom, der handler om at føle sig udenfor i hverdagen? Risikobørn »Vi ved fra tidligere undersøgelser, at forbindelsen mellem børns udsathed og deres chancer og forudsætninger for uddannelse, arbejde og etablering af familiedannelse er meget stor. Mange af de børn, der vokser op under knappe forhold har en større risiko for at havne i sårbare positioner som voksne«, siger Tapio Salonen. Han får medhold af Red Barnets Kalle Elofsson, der er projektleder af undersøgelsen om børnefattigdom. Han mener, at man stadigvæk i stor grad arver arbejdsløshed og bistandsafhængighed i dagens Sverige. »Sverige har underskrevet børnekonventionen, og så skal man følge den. Ifølge paragraf 27 har hvert barn ret til en rimelig levestandard, og sådan ser det ikke ud i Sverige«, siger han. Begrænsninger I den 50 sider lange rapport møder man jævnligt citater fra forældre, der oplever hverdagen som et stort problem. Her er moderen, der kun kan servere hjemmebagt brød til middag, fordi pengene allerede er slut den niende i måneden. Eller hende der er nødt til sygemelde barnet, fordi der ikke er penge til madpakken på skoleskovturen. »Mange oplever netop begrænsningen af livet som det svære. At være afhængig af andres hjælp og ikke kunne forandre sin situation. Og hvor hver uforudset udgift får stor betydning«, siger Tapio Salonen, der også nævner de kummerlige kår, som en del store indvandrerfamilier lever under. »I Malmö findes der områder, hvor store familier trænger sig sammen på få kvadratmeter. Når man ser syv-otte mennesker bo i en treværelses, så er det som at se et Sverige fra begyndelsen af det forrige århundrede. Mange af indvandrerne har nu efter ti års tid givet op for egen del. De siger, at de ikke kommer ind i det svenske samfund, selv om de prøver. Nu sætter de så alt deres håb til, at man i hvert fald lukker deres børn ind«. Professor Tapio Salonen ser positivt på, at rapporten fået stor opmærksomhed. Og han håber, at det ikke kun er, fordi det snart er valg. »Man er nødt til at gøre som så mange gange før i Sverige: skabe brede reformer, der fjerner de strukturelle problemer. Problemer der gør, at så mange mennesker ikke får hverdagen til at hænge sammen«.