EU sætter fart i storstilet europæisk satellitprojekt

EU's transportministre er tirsdag blevet enige om at udskrive en fælles check på ikke mindre end 450 millioner euro svarende til ca. 3,4 milliarder kroner til finansieringen af første fase i det fælleseuropæiske satellitprojekt, Galileo. Projektet skal hjælpe alt fra bilister til sejlsportsfolk til at finde ud af, hvor på kloden de befinder sig. Kun til civilt brug Det prestigefyldte projekt skal konkurrere med det amerikanske GPS-system (Global Positioning System), der er udviklet og styret af det amerikanske forsvarsministerium. Galileo er i modsætning til sin amerikanske pendent udelukkende designet til civilt brug. »Vi har nu fået et ja til Galileo, som tydeligt viser Europas ønske om at spille en central rolle på den internationale scene, når det gælder research, teknologi og industriel udvikling«, siger EU's transportkommissær, Loyola de Palacio, på et pressemøde i Bruxelles. Løsrivelse fra amerikanere Ved at etablere sit eget navigationssystem håber EU at kunne løsrive sig fra afhængigheden af det amerikanske GPS-system, som USA enevældigt kan 'tænde' og 'slukke' for i krisesituationer. USA har luftet en del skepsis over for det europæiske projekt, selv om EU ved flere lejligheder har forsøgt at understrege, at Galileo-satellitterne udelukkende skal være et supplement til GPS-systemet. Den amerikanske reaktion tirsdag er, at landet respekterer den europæiske beslutning. Fuld pris: 24 mia. kr. Den fulde pris for at skyde de europæiske satellitter ud i atmosfæren ligger på omkring 24 milliarder kroner. Med transportministrenes beslutning om at frigive 3,4 milliarder kroner er Galileo-projektets iværksættelsesfase, som løber over de næste fire år, dækket ind. Over ti mia. skal skaffes privat Resten af projektet hænger endnu ikke sammen økonomisk, og fremtiden for det europæiske satellitprojekt vil afhænge af, om EU kan skaffe 10,5 milliarder kroner fra private investorer, og om driften af det færdige system kan ske uden tilførsel af midler fra EU. Skeptikere peger på, at amerikanernes GPS-system i forvejen kan benyttes kvit og frit af alle, og at det derfor er usikkert, om der kan tjenes penge på en europæisk pendant til GPS. Minister: Ingen grund til bekymring Men ifølge den danske trafikminister, Flemming Hansen (K), er der ingen grund til bekymring. Han er ikke nervøs for, at det storstilede projektet strander på grund af manglende privat kapital. »Jeg tror, at projektet vil fortsætte og blive en succes. Jeg kan godt forstå den skepsis, man kan have over for sådan et stort projekt. Men vi har taget et vigtigt skridt på vejen i dag«, siger Flemming Hansen. Dansk tvivl blæst væk Indtil for nylig dannede Danmark sammen med Storbritannien, Tyskland og Holland et blokerende mindretal, der hindrede en endelig beslutning om at sende de europæiske satellitter i luften. De fire lande tøvede med at frigive den nødvendige kapital på grund af stor usikkerhed netop omkring projektets finansiering. Men der var ikke længere dansk tvivl at spore, da Flemming Hansen mødte pressen efter at have givet sin fulde støtte til iværksættelsen af det europæiske navigationssystem, som han betegnede som et 'utroligt vigtigt' projekt for EU. »Vi har fra dansk side lagt vægt på en stram finansiel styring af projektet, og at Rådet (EU's ministerråd) skal involveres inden de efterfølgende faser iværksættes. Dermed er de danske betingelser opfyldt, og vi har kunnet tilslutte os den fælles beslutning«, sagde Flemming Hansen som forklaring på det danske ja til Galileo.