Bushs valgkamp kører i højt gear

USA's præsident George W. Bush er ikke alene på krigsstien på udebane, men også på hjemmebane. Bush tager nu så aggressivt del i valgkampen forud for midtvejsvalgene til efteråret, at han bruger lige så megen tid på at støtte partifæller og samle penge ind, som Bill Clinton gjorde i sin præsidenttid. Clinton var en sand mester i at samle penge ind til sig selv og Det Demokratiske Parti, men det højreorienterede USA, erhvervslivet og privatpersoner er også villige til at punge ud, når Bush dukker op med fremstrakt hånd. Siden nytår har præsidenten gennemsnitligt indsamlet en million dollar eller 8,4 millioner kroner om ugen til republikanske partifællers valgkamp. Øget rejseaktivitet Akkurat som Clinton rejser Bush også meget mere end tidligere. Han har opbygget en rutine, hvor han ofte to gange om ugen besøger stater, hvor der er vigtige valg til Repræsentanternes Hus, Senatet og guvernørposter til efteråret. Mange af de besøgte stater skal Bush selv vinde, hvis han skal gøre sig håb om at blive genvalgt i 2004. Det Hvide Hus har også brudt med en tradition. Præsidenten, hans ministre og rådgivere går direkte ind og blander sig i de republikanske primærvalg, som afgør, hvem der skal repræsentere partiet til efteråret. Kampen om Senatet Flere republikanske politikere har fortalt avisen New York Times om, hvordan de er blevet ringet op af eksempelvis vicepræsident Dick Cheney. Han har så fortalt dem, at Det Hvide Hus ikke synes, at det er en god ide, at de stiller op, fordi man ikke tror, at de kan vinde. Republikanerne er ret sikre på, at de kan bevare flertallet i Repræsentanternes Hus ved midtvejsvalgene. Derfor bruger de masser af kræfter på at genvinde flertallet i Senatet, som demokraterne sidder på. Guvernørposterne er vigtige, fordi guvernører kontrollerer enkeltstaternes politiske maskineri. Det er afgørende, at republikanerne sidder på så mange guvernørposter som muligt, hvis Bush skal fortsætte i Det Hvide Hus efter præsidentvalget i 2004. Patriotisme Da Bush for alvor kastede sig ind i valgkampen i januar, var han forsigtig med ikke at virke for politisk og især partipolitisk. Men i de seneste uger har han mere og mere talt den republikanske sag og indledt frontalangreb på Det Demokratiske Parti og dets kandidater. Ved næsten hvert eneste stop på sine rejser benytter præsidenten sig af samme rutine. I de første 10 minutter af sin tale holder han sig til sin gennemarbejdede krigstale, som består af gentagelser af højdepunkterne fra hans store taler siden terrorangrebet på USA 11. september. Talen bliver hver gang belønnet med tordnende bifald. Derefter går Bush over til at angribe demokraterne. Selv republikanske partifæller indrømmer over for New York Times, at de er overraskede over, hvor aggressivt Det Hvide Hus tager del i valgkampen. De siger, at strategien er lagt af Bushs politiske rådgiver, Karl Rove, som var arkitekten bag sejren ved præsidentvalget i 2000. Men det er især præsidentens løjtnanter, som for alvor går i kødet på demokraterne og hensynsløst udnytter terrorangrebet 11. september og krigen mod terrorismen i partipolitisk øjemed. De sætter spørgsmålstegn ved demokratiske kandidaters patriotisme, og det er et stærkt våben i dagens USA, som oversvømmes af nationalisme og patriotisme. Bushs balancegang Bush selv går for det meste balancegang mellem liberale og konservative. Han har brug for begge grupper, hvis han skal vinde i 2004. Bush har formået at række dybt ind i traditionelle, demokratiske vælgergrupper som fagforeningerne ved eksempelvis at anbefale olie- og gasboringer i Alaskas vildmark. Fagbevægelsen er overbevist om, at boringer vil give mange arbejdspladser. Præsidenten har også sørget for ikke at give demokraterne en platform, hvorfra de kan angribe ham, ved at erklære sig villig til at underskrive den netop vedtagne lov om valgkampbidrag. Republikanerne siger selv, at de står i en langt stærkere position før midtvejsvalgene end den første præsident George Bush, Bill Clinton og sågar Ronald Reagan. De lægger ikke skjul på, at det især skyldes krigen mod terrorismen. Krigen har frataget demokraternes deres vigtigste våben. Før terrorangrebet 11. september var deres hovedvåben, at George W. Bush ikke var mand for at klare præsidentjobbet. Det våben sank i grus sammen med World Trade Center-tårnene 11. september og præsidentens efterfølgende optræden.