Religiøst politi forhindrede 15 piger i at undslippe brand

Lyt til artiklen

14 piger døde mandag under en brand i en skole i den hellige by Mekka. Det skete, fordi det saudiarabiske religiøse politi håndhævede de religiøse regler med en voldsom nidkærhed. Det skriver saudiarabiske aviser i en usædvanlig kritik af landets magtfulde religiøse politimyndighed. Brandfolk sloges med politiet Avisen al-Eqtisadiah skriver i den forbindelse, at brandfolkene kom i slagsmål med medlemmer af det religiøse politi, også kendt som 'mutaween', efter at politiet forsøgte at holde pigerne tilbage i den brændende bygning, fordi de ikke bar hovedtørklæder og den dækkende beklædning, abayas, som det saudiarabiske kongedømme kræver det af kvinderne ud fra en rigid fortolkning af islam. Den engelsksprogede avis Saudi Gazette skrev torsdag om vidner, der havde set det religiøse politi stoppe mænd, som forsøgte at hjælpe pigerne. Politiet advarede samtidig om, at »det er syndigt at nærme sig dem. Poliet slog på pigerne En af redningsfolkene sagde til avisen al-Eqtisadiah, at han havde set tre medlemmer af det religiøse politi i færd med at slå løs på de unge piger for at forhindre dem i at forlade skolen uden at være korrekt tildækket. »Vi sagde til dem, at situationen var meget kritisk, og at der ikke var plads til den opførsel. Men de skældte ud på os og nægtede at flytte sig fra skolens døre, citerede avisen redningsarbejderen for at sige. Liv kunne været reddet Hvis ikke hjælpearbejderne var blevet stoppet af det religiøse politi »kunne liv være blevet reddet«, konkluderede avisen Saudi Gazette. Faderen til en af de døde piger anklagede samtidig i avisen skolens vagtmand for end ikke at ville åbne dørene, så pigerne kunne slippe ud ved egen hjælp. Det saudiarabiske politi er frygtet for sin hårdhændede optræden i forsøget på at sørge for, at reglerne for tildækning af kvinder og adskillelse af kønnene opretholdes.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her