Brand i helvedes forgård

Chamanpuradistriktet Ahmedabad - en lille muslimsk enklave omgivet af et hav af hinduers huse - lignede i går helvedes forgård. I et ligbål uden for Jafris hus lå et barns lille forkullede arm med næven knyttet. Brændt ihjel Folkemængden brød ind i Ahsan Jafris indhegnede bydel midt på eftermiddagen og smed petroleum ind ad vinduerne i hans toetagers hus. Det muslimske tidligere parlamentsmedlem, som havde tjent Indiens Kongresparti med udmærkelse, forsøgte at tilkalde hjælp, men politiet reagerede ikke på hans stadig mere desperate opringninger. Da Jafri begyndte at skyde op i luften, stormede folkemassen på 10.000 hinduer hans hjem og bar ham ud på gaden. Det er uvist, om han allerede var død, da de hældte paraffin over hovedet på ham og satte ild til. Folkemassen fik også fat i hans svigerbror, hans svigerinde og deres to små sønner. De blev også brændt ihjel. Askehob Jafris navneplade lå i en stadig rygende askehob af brændte bøger og menneskehår. Alle i Gulbarg led den samme skæbne. Uden for deres grønklædte gårdsplads samledes hinduerne i går for at kikke efter resterne af deres muslimske naboer. Der var ikke meget tilbage: Kun forvredne rygrade blandet med cykelhjul og madrasser. »Der var en enorm folkemasse her. Jafri fyrede op i luften med sin pistol. Muslimerne kastede sten. Så hentede hinduerne parlamentsmedlemmet ud og begyndte at banke ham«, sagde en hinduistisk forretningsejer ved navn Ramprakash. Om han havde medlidenhed med den dræbte? »Bestemt. Jeg er meget ked af, at han blev dræbt på denne måde«, siger han. Oprør i Indien I går fortsatte flammehavet i det vestlige Indien, efterhånden som mængder af hinduer overalt i Gujarat-staten systematisk satte ild til deres muslimske naboers huse. Begivenhederne i de seneste to dage er blevet beskrevet som et oprør. De blev udløst af onsdagens blodige angreb, hvor muslimer satte ild til et tog, og 58 hinduistiske aktivister blev brændt ihjel. Men ordet 'oprør' giver ikke det rigtige billede af, hvad der er sket - nemlig en dominerende samfundsgruppes forsøg på at udrydde dens svagere modstykke. Muslimske ofre Det officielle dødstal i Ahmedabad, som er statens hovedby, var 150 sidste nat, og det landsdækkende dødstal sættes til 295. Kun få vil bestride, at det virkelige tal er langt højere. Det omfatter nemlig ikke de mennesker, som er blevet dræbt i de mindre byer i Gujarat eller på de barrikerede motorveje,. Næsten alle ofrene er muslimer. Massakren blev muliggjort af byens hinduistiske politi, som nøjedes med at se til, da bander i går gik hærgende gennem muslimske områder. »Vi bliver dræbt. Hjælp os ud af dette helvede«, bønfaldt en muslimsk indbygger. »De skyder på os. Flere af vore kvinder er blevet voldtaget. I må hjælpe«. Fru Banasheks område blev omdannet til en filmlignende krigszone. Hinduer bevæbnet med macheter og jernstænger stod mindre end 15 meter fra hendes hus. I lys lue Alle forretningerne på den muslimske side af gaden stod i går eftermiddag i lys lue. Røg væltede op mod himlen, og gascylindre eksploderede. Officerer i blå uniformer fra Indiens kriseberedskab formanede uden overbevisning i stemmen hinduerne om at forlade området, men officererne forlod det selv lidt senere og overlod de muslimske indbyggere til deres skæbne. »Hvad kan vi gøre? Vi er bange. Men dette er vores sted. Vi er nødt til at kunne bo her«, siger Harun Ajmeri, en muslimsk computerteknikker. »De har ødelagt vore moskeer. De har dræbt vort folk. Vi bliver nødt til at gøre modstand«. Langsom reaktion Reaktionen fra Indiens hinduistisk ledede regering på den værste vold i landet i ti år har indtil videre været bedrøvelig. Omkring 900 soldater ankom til Ahmedabad i går, men deres forsinkede tilstedeværelse i byen med fem millioner indbyggere, hvoraf 15 procent er muslimer, lignede mest af alt et pr- nummer. Byens politichef, P.C. Pande, indrømmer, at hans folk ikke har grebet ind, men han benægter, at de har set gennem fingre med drabene. »Jeg går med bøjet hoved af skam. De mennesker, som er ansvarlige for alt dette, kommer fra samfundets bedre lag. De er ikke kriminelle. Mange af dem har en uddannelse. De er i udpræget grad ærlige og hæderlige. Men det har ikke fået dem til at afholde sig fra dette«. Årsagen findes i søvning by De regionale spændinger, som ligger bag gårsdagens massakre, er blevet forværret i en periode. Årsagen finder man i den lille, søvnige nordindiske by Ayodhya. I begyndelsen af januar satte det ekstremistiske Visha Hindu Parishad eller Hinduernes Verdensråd 15. marts som sidste frist for at bygge et tempel på det sted, hvor der tidligere lå en moské, som var blevet blev ødelagt af hinduistiske fanatikere i 1992. I den regionale konflikt, der fulgte, blev 3.000 mennesker dræbt - et tal, som denne uges tragiske begivenheder hurtigt kan overgå. Det, der er på spil, er hvilket slags land, Indien skal være - et sekulært demokrati eller noget mørkere og mere chauvinistisk. Indiens fremtid afhænger af udviklingen de næste to uger. Startet af muslimer I går stod en gruppe hinduistiske mænd i Ahmedabad og jublede i ruinerne af en lille murstensmoské, som de havde jævnet med jorden. »Problemet blev startet af muslimer, da de angreb vores tog«. De bør ikke bo i Indien. De skulle tage at flytte til Pakistan. 55 år efter delingen, og fordi Indien stadig er hjem for 130 millioner muslimer, er dette naturligvis et kontroversielt forslag. Fik aldrig en chance Det store spørgsmål er, om kampene bliver standset, inden de spreder sig til andre byer med store muslimske befolkningsgrupper. Uanset hvad der sker, vil det være for sent for Jafri. »Han var en god mand. Problemet var, at han boede i et hus, der var omgivet af hinduer«, siger Ajmeri. »Han fik aldrig en chance«.