De arbejder i al hemmelighed i to beskyttelsesrum på den amerikanske østkyst. Normalt er de mellem 70 og 150 mænd og kvinder med forskellige former for ekspertise, så supermagten i tilfælde af den værst tænkelige katastrofe - et atomangreb på Washingtons magtstrukturer - fortsat har en regering og en udøvende magt. De må ikke engang fortælle deres nærmeste familie, hvad de foretager sig. Officielt er de på »forretningsrejse«, når de har deres 90 dages skift i et af de to beskyttelsesrum. De er USA's hemmelige skyggeregering. Den velanskrevne avis Washington Post kunne fredag afsløre, at USA siden terrorangrebet 11. september har haft en skyggeregering. Den blev oprettet af præsident George W. Bush straks i timerne efter, at World Trade Center- tårnene var styrtet i grus, og det brændte i forsvarsministeriet Pentagon. Atomangreb Den hemmeligtstemplede plan, Continuity of Operations Plan, blev sat i værk, fordi Det Hvide Hus frygtede, at terroristlederen Osama bin Ladens organisation al-Qaeda skulle være eller ville blive i stand til at angribe Washington med en transportabel atombombe. Amerikanerne har dog ingen beviser for, at al-Qaeda er i besiddelse af atomvåben. For få dage siden kunne amerikanske videnskabsmænd konstatere, at terrororganisationen var blevet taget ved næsen af internationale våbenhandlere og havde fået udleveret materialer, som aldrig kunne blive til en atombombe. Alligevel har regeringen fundet truslen alvorlig nok til at iværksætte oprettelsen af en skyggeregering og betale udgifterne. I tilfælde af at Washington bliver ude af stand til at regere USA, skal skyggeregeringen sørge for »den nationale overlevelse« og sikre befolkningen mad og vand. Transport, energi og kommunikation Embedsmændene i skyggeregeringen skal sørge for, at transportforbindelserne opretholdes, at energisektoren og kommunikationsforbindelser forbliver intakte, og at der holdes hånd i hanke med den offentlige sundhedstilstand, samt at lov og orden opretholdes. Kun den udøvende magt ved ministrenes embedsmænd er repræsenteret i skyggeregeringen. De andre magtfunktioner som den lovgivende i form af Kongressen og den dømmende magt har deres eget katastrofeberedskab. Det samme gælder naturligvis militæret. Efter terrorangrebet blev præsident Bush ført til en af luftvåbnets kommandocentraler i Nebraska. Det fik flere kommentatorer til at skrive, »at han stak halen mellem benene«. Klummeskriverne blev efterfølgende fyret af deres redaktører. Alligevel har regeringen fundet truslen alvorlig nok til at iværksætte oprettelsen af en skyggeregering og betale udgifterne. Embedsmænd siger til Washington Post, at terrorangreb som det 11. september er forfærdelige nok i sig selv, men kun et atomangreb kan true nationens evne til at regere sig selv. Uden en usårlig backup kommandostruktur uden for Washington vil en atomeksplosion i Washington betyde, at »spillet er forbi«. I tilfælde af at Washington bliver ude af stand til at regere USA, skal skyggeregeringen sørge for »den nationale overlevelse« og sikre befolkningen mad og vand. Renovering I Bushs fravær overtog vicepræsident Dick Cheney kommandoen i beskyttelsesrummet under Det Hvide Hus. Vicepræsidenten har i perioder efter 11. september været uden for offentlighedens søgelys i det tilfælde, at terroristerne skulle få ram på Bush. Cheney skulle så overtage præsidentfunktionerne. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt, at vicepræsidenten overlever et atomangreb på USA. Cheney skal sikre den forfatningsmæssige arvefølge, men han kan ikke regere landet på egen hånd. Med en række embedsmænd fra forbundsstaten ved sin side kan vicepræsidenten eller præsidenten, hvis det er ham, der overlever, fører sine ordrer ud i livet i en katastrofesituation. Det skal embedsmændene i de to beskyttelsesrum på østkysten være behjælpelig med. Cheney har ikke opholdt sig i de to beskyttelsesrum, hvor skyggeregeringen opererer. Skyggeregeringens baser stammer helt tilbage fra præsident Dwight D. Eisenhowers præsidenttid under den kolde krig i 1950erne. Derfor er de også temmelig forældede og trænger til opdatering, især når det gælder computere og telekommunikation. De blev sidst renoveret af præsident Ronald Reagan i 1980erne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























