Det er ikke længere et enigt Amerika, som står bag præsident George W. Bushs krigsførelse. Det demokratiske oppositionsparti vover nu trods den patriotiske bølge, som næsten har lukket munden på medierne og al kritik, at sætte spørgsmålstegn ved USA's succes på krigsfronten og præsidentens ønske om at øge militærbudgettet med 14 procent. Flere gange i den forløbne uge har oppositionen med den demokratiske flertalsleder i Senatet, Tom Daschle, i spidsen rettet skytset mod en præsident, som ikke alene har 80 procents opbakning i befolkningen, men også ifølge amerikansk tankegang er i krig. I krigssituationer er præsidenten normalt fredet, men der er midtvejsvalg til november, og demokraterne satser hårdt på at erobre flertallet i begge Kongressens kamre. Desuden er Daschle en mulig modstander for Bush ved præsidentvalget i 2004. Valgkampen er ikke den eneste årsag til den voksende kritik. Demokraterne mener ikke, at Bush har nået de ønskede mål og er betænkelige ved hans planer om at udvide krigen. Partiet er også imod planerne om at øge militærbudgettet med 14 procent til 3.180 milliarder kroner i finansåret 2003, som starter 1. oktober. Daschle i spidsen Daschle selv og to magtfulde, demokratiske udvalgsformænd står i spidsen for kritikken. Senator Robert Byrd, formand for finansudvalget, lagde for onsdag, da han sagde, at forsvarsministeriet ikke skal forvente en blankocheck til en udvidelse af krigen, fordi der ikke er et klart mål. Videre hed det i kritikken, at intet var helligt i det fremlagte forslag for en udvidelser af militærudgifterne - heller ikke det omdiskuterede missilskjold. Forræderi Formanden for udenrigsudvalget, senator Joseph Biden, fulgte trop og beklagede sig over, at regeringen hverken konsulterer Kongressen eller sine nærmeste allierede, når den træffer beslutning om at udvide krigen. Senator Daschle slog fast, at Bush og Co. har haft succes indtil nu, men senatoren er bekymret for den fremtidige krigsførelse. Daschle tilføjede, at den endelige succes kun kan måles på, at USA fanger det styrtede, afghanske Taleban-styres leder, Mohammad Omar, og terroristen Osama bin Laden og andre nøglefigurer i hans al-Qaeda-organisation. Med indsættelsen af amerikanske styrker i Filippinerne og overvejelser om at udvide krigen til Irak, Yemen og den tidligere Sovjetrepublik Georgien har demokraterne hidtil været forsigtige i deres kritik. Beskyldt for forræderi Reaktionen udeblev da heller ikke fra Bushs Republikanske Parti. Lederen af partigruppen i Senatet, Trent Lott, udsendte en rasende erklæring, hvori han beskyldte Daschle for forræderi: »Hvor vover senator Daschle at kritisere præsident Bush, mens vi udkæmper en krig mod terrorismen, især når vi har soldater i felten. Han burde ikke forsøge at splitte vort land, når vi er forenede«. Modbydelig liberal Præsidentens talsmand, Ari Fleischer, rasede, at »der er nok nogen, som vil stille op til et præsidentvalg en eller anden dag«. Ingen var i tvivl om, at udtalelsen var møntet på Daschle, og trods al Bushs tale om samarbejde på tværs af partiskel, så vil Det Hvide Hus hellere tortere og drille Daschle end indgå aftaler med ham. Under krigen mod terroren har Daschle ellers forsøgt at udgøre en loyal opposition, og han fik lynhurtigt en resolution igennem Senatet om at give præsidenten frie tøjler. Men når det gælder økonomi og miljø, så betragter Bushregeringen ham som en modbydelig liberal - den amerikanske term for venstreorienteret. Præsidentkandidat Og den højrefløj, som er Bushs bagland, hader Daschle endnu mere. Selv i efteråret, da terrorister - sandsynligvis amerikanske højreekstremister - forsøgte at myrde senatoren ved at sende et miltbrandbrev til hans kontor i Washington, begyndte højrefløjen en kampagne imod Daschle. Højreorganisationer, som skattenægtergruppen Tax Relief Coalition, hævdede, at Daschle foretrak at købe olie af Iraks diktator Saddam Hussein frem for at bore i Alaskas vildmark. Det Amerikanske Handelskammer og andre erhvervsorganisationer samt tobaksindustrien har også angrebet ham lige siden. Ikke uden skyld Uden skyld i bagholdsangrebene har Daschle ikke været. Han har hele tiden fastholdt, at hans primære mål er at sikre, at Det Demokratiske Parti får flertal i Senatet og muligvis også i Repræsentanternes Hus til efteråret. Daschle har direkte instrueret sin stab om ikke at ytre et eneste ord om, hvorvidt han vil forsøge at blive demokraternes præsidentkandidat om to år. Netop derved har Daschle gjort sig til mål for republikansk kritik. Han opmuntrer til spekulationer om et muligt forsøg på at blive præsident ved at nægte at udelukke det. To ting kan konkluderes efter ugens skærmydsler i Washington. Borgfreden er endeligt forbi, og valgkampen for alvor startet, især når det gælder midtvejsvalget, men også så småt præsidentvalget i 2004.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























