Hvert år smugles og handles mange tusinde mennesker igennem Asien og Stillehavsregionen. Nogle ender på bordeller i Malaysia, andre i flygtningelejre i den australske bush og endnu nogle på bunden af havet mellem Indonesien og Australien. Den livlige mennesketrafik har også skabt voldsomme regionale problemer, især i forholdet mellem Indonesien og Australien, der sidste år var vidne til, at flere hundrede flygtninge druknede på vej mellem de to lande. Men nu skal der omsider gøres noget ved problemet. Udenrigsministre fra 35 lande i Asien og Stillehavsregionens mødes i dag til konference om smugling og handel med mennesker. »Disse lande har indset, at menneskesmugling er kommet for at blive og at de, med mindre de begynder at arbejde sammen, vil se en voldsom vækst i antallet af smuglede over de næste år«, siger Jean-Philippe Chauzy, talsmand for International Organisation for Migration (IOM), der er initiativtager til den tre dage lange konference. Hvert år strander desuden et voksende antal mennesker fra Afghanistan, Mellemøsten og Sydasien i Indonesien, hvorfra mange af dem forsøger at komme videre til Australien - ifølge IOM i alt 5.000 mennesker årligt. Må indgå i dialog Jean-Philippe Chauzy mener, at Indonesien og Australien - der hidtil har brugt de mange flygtninge som kastebold - nu har indset, at de må indgå i en dialog. »Bilaterale forhandlinger er svære, fordi de ofte polariserer et problem, netop som vi har set det i forholdet mellem Australien og Indonesien. Derfor er det væsentligt, at det er hele regionen og ikke blot disse to lande, der nu samles for blandt andet at drøfte tiltag mod menneske-smuglerne«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























