Svensk integration er slået fejl

Næsten hver femte svensker - 1,7 millioner mennesker - har udenlandsk baggrund. Sverige er et ægte multikulturelt land. Men den svenske integrationspolitik er på mange punkter slået fejl. Det mener den svenske Integrationsstyrelses generaldirektør, Andreas Carlgren, som mandag præsenterede en rapport om integrationen. Mangler individuelle hensyn Ifølge rapporten tages der ikke hensyn til individernes forudsætninger og behov. I stedet betragtes de titusinder af mennesker, som af forskellige årsager kommer til Sverige fra forskellige steder i verden, som en samlet gruppe, som et indvandrerkollektiv. I rapporten, der bærer titlen 'Integration 2001', rettes først og fremmest kritik mod nytilflytternes begrænsede muligheder for at få job og lære svensk. Opdelt arbejdsmarked Det svenske arbejdsmarked er præget af dyb opdeling - mellem mænd og kvinder og mellem indfødte svenskere og indvandrere. Andelen af indvandrere, som arbejder i brancher, der forudsætter teoretisk uddannelse, bliver stadig mindre, mens andelen af indvandrere i industrisektoren stiger. Især problemer for kvinderne Det er især vanskeligt for højtuddannede kvinder at få job, som svarer til deres kvalifikationer. »Uanset tidligere uddannelse og erhvervserfaring går man ud fra, at de ønsker at deltage i syprojekter, at lave eksotisk mad og at pleje gamle og syge«, står der i rapporten. 'Stort menneskeligt tab' Mange indvandrere risikerer at blive lukket helt ude fra det svenske arbejdsmarked. »Der er tale om et uhyre stort menneskeligt tab, men også om et tab for det svenske samfund«, konstaterer generaldirektør Andreas Carlgren. »Der er flere systemfejl, og én af dem er, at indslusningen ikke er tilpasset individet«. Mens andelen af arbejdsløse blandt de indfødte svenskere i 2000 var tre procent, stod 13 procent uden arbejde i gruppen af personer, som var født i udlandet. Ikke desto mindre er de fleste af de personer, der kommer til Sverige, i den arbejdsduelige alder: Næsten 50 procent af udlændingene er mellem 21 og 40 år - mod 27 procent i resten af befolkningen. Mange kommer også til Sverige med en høj uddannelse i bagagen. Lang ventetid på godkendelser Blandt dem, der ankom i 1995, var andelen af personer med mere end tre års videregående uddannelse, højere end blandt de indfødte svenskere - men endnu fem år senere ventede en femtedel af dem på at få deres eksaminer godkendt og ligestillet med svenske uddannelser. Denne gruppe mødes af arbejdsløshed og afhængighed af bistandssystemet. De fleste indvandrere kan først klare sig uden hjælp fra det offentlige efter flere års forløb, og de højtuddannede får sjældent job, som svarer til deres kvalifikationer. Dårligt svensk I rapporten anføres en række årsager til den mislykkede integration, men særligt peges der på den mislykkede undervisning i svensk. I Sverige foregår denne sprogundervisning under SFI - Svensk for Indvandrere. SFI fungerer som en barriere, der skal forceres, inden indvandrerne får adgang til det svenske arbejdsmarked. Ifølge rapporten foretager arbejdsformidlingen sig ganske enkelt intet for at hjælpe en indvandrer, før han eller hun kan fremvise tilfredsstillende SFI-resultater. For dårlig undervisning Men undervisningen er ofte dårlig. Kun 20-30 procent afslutter undervisningen med tilfredsstillende resultat efter godt tre år. Analfabeter går i samme klasse som akademikere. »SFI klumper folk sammen med forskellige uddannelsesniveauer og fra forskellige lande. Der spildes megen tid. Det er en skandale, at man ikke opnår bedre resultater«, siger Andreas Carlgren. Forslag 'Integration 2001' er den første af Integrationsstyrelsens årlige tilstandsrapporter, og den beskriver en virkelighed, som styrelsen ikke kan holdes ansvarlig for. Styrelsen begyndte først sit arbejde i 1998, efter at regeringen havde ændret indvandrerpolitikken til en integrationspolitik. I rapporten kortlægges integrationen gennem de seneste år, men den indeholder også forslag til den fremtidige politik på området. Selvforsørgelse en nødvendighed Først og fremmest påpeges det, at alle skal have mulighed for at forsørge sig selv - det er integrationens løftestang, fastslås det i rapporten. Desuden skal myndighederne samarbejde bedre og holde op med at betragte indvandrere som en gruppe. Individet skal stå i fokus. »Jeg tror, at vi har en stor mulighed for gennem de næste fire år at etablere et helt nyt grundlag for modtagelsen og skabe et andet billede, end det vi ser i Danmark. «, siger Anders Carlgren.