Terrorfanger over hele kloden

De 254 Taleban- og al-Qaeda-fanger, der i øjeblikket holdes indespærret på en amerikansk base i Cuba, er blot en brøkdel af det reelle antal arresterede i forbindelse med krigen mod terror. Ifølge menneskerettighedsorganisationer holdes mange tusinde mennesker i øjeblikket indespærret forskellige steder i verden. Terroranklager bruges som undskyldning Og dét, mener de, bekræfter deres frygt for, at terrorkrigen i stor udstrækning bruges som undskyldning for brud på menneskerettigheder. Tendensen er klar: USA har siden 11. september arresteret op mod 1.800 personer, der tilsyneladende har haft en forbindelse til al-Qaeda. Tilbageholdt pga. immigrationsregelbrud Omkring 600 sidder stadig indespærret uden at vide, hvornår de kan blive stillet for en domstol. Godt 50 af disse holdes fængslet i forbindelse med kriminelle aktiviteter, mens langt den største del holdes fængslet i forbindelse med overtrædelse af immigrationsregler. Tre mistænkt for direkte al-Qaeda-forbindelse Kun tre af dem - franskmanden Zacarias Moussaoui, briten Richard Reid og amerikaneren John Walker Lindh - er arresteret under mistanke om, at de har direkte forbindelse til al-Qaeda. Dertil kommer de 254, der i øjeblikket sidder fænglet i den såkaldte Camp X-Ray i Cuba. Adskillige tusinde i Afghanistan I Afghanistan drejer det sig ifølge Human Rights Watch om »adskillige tusinde«, der sidder indespærret, fortrinsvis i fængselskomplekset Shiburgan i den nordlige del af landet. Pakistan meldte i januar, at over 1.400 'ekstremister' er blevet arresteret »for at undgå en tilspidsning af konflikten med Indien«. Men tallet er sandsynligvis langt højere, hvis man skal tro tidligere rapporter. Arrestationer i Zimbabwe Saudi-Arabien har foretaget »nogle arrestationer«. Sudan og Yemen et tilsvarende uklart antal. I Malaysia var det foreløbige 'officielle' antal arrestationer 13. januar på 53. Selv i Zimbabwe har præsident Robert Mugabe brugt krigen mod terror til at slå ned mod sin politiske opposition og journalister. »Vi taler om op mod 70 lande. Det er jo fuldstændig umuligt at skabe sig et overblik«, siger en talskvinde for menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch i New York. FN tør ikke gætte Heller ikke FN's Menneskerettighedskommission er i stand til at vurdere, hvor stort antallet af tilbageholdte og arresterede er på verdensplan. Men ifølge talsmand Jose Diaz drejer det sig »i hvert fald om tusinder«. Han understreger, at UNHCR følger udviklingen intenst, og at det er »helt klart«, at flere lande bruger krigen mod terror til at luge ud i egne baghaver. Også Amnesty International vender opgivende tilbage: »Vi har forsøgt at finde tal, der kan give et overblik. Men det er simpelthen ikke muligt«, siger Judith Arenas fra hovedkvarteret i London. Bekymret for USA »Det land, der bekymrer os mest, er faktisk USA«, siger hun. »Hvis et land, som har erklæret sig selv som leder af den frie verden, tager så let på menneskerettighederne og internationale konventioner, så tør jeg slet ikke tænke på følgerne i lande, der traditionelt har dårligere vilkår for menneskerettigheder«. Arenas peger ikke blot på USA's arrestationer hjemme, men også på behandlingen af tilfangetagne i Afghanistan. »Deres status som krigsfanger bør prøves ved et »uafhængigt tribunal«, har FN's menneskerettighedskommissær Mary Robinson sagt. Og den holdning står hun ikke alene med. Svækker samarbejde Professor Gwyn Prins, ansat ved London School of Economics, er en af Storbritanniens førende eksperter i terrorisme. Han er enig i Robinsons protest: »I mine øjne skete kampagnens største fejltagelse, da Bush i november fastslog, at fangerne skulle dømmes ved et krigstribunal. I mine øjne vil dette i stigende grad svække samarbejdet mellem USA og Europa«, siger han. »Jeg er absolut overbevist om, at hvis du skal undgå at opføre dig ligesom terroristen selv, så er det afgørende, at din undersøgelse foregår inden for lovens rammer. Og det har den britiske regering - i store træk - gjort i sit forhold til (den irske undergrundshær) IRA«, siger Gwyn Prins. Kræver klare juridiske rammer »Jeg er ganske enig med menneskerettighedsorganisationerne. Min konklusion er dog ikke, at aktiviteten bør reduceres. Men der bør være fuldstændig klarhed omkring de juridiske rammer, inden for hvilke disse arrestationer finder sted«, siger han. »Og dét er der ikke«.