Interview: Berlusconi er en fiasko

Italien er atter kommet i udlandets søgelys, efter at mediekonge og milliardær Silvio Berlusconi fik comeback som ministerpræsident ved forårets parlamentsvalg. Og det er et alt andet end rosenrødt billede, der tegner sig: Ministerpræsidenten, der sidder på anklagebænken, skræddersyr love for at redde sig ud af sine juridiske problemer. Centrum-højre-regeringen angriber næsten dagligt dommerne, der efterforsker korruption. Silvio Berlusconis interessekonflikt som ministerpræsident og mediekonge er heller ikke blevet løst, og regeringslederen sidder i dag på størstedelen af tv-systemet. Ud over sine egne tre private nationale tv-kanaler kontrollerer Berlusconi som ministerpræsident også det statslige tv Rai. Småt med protester Et foruroligende scenario ifølge kritikerne. Men hvorfor råber italienerne ikke op? Det er småt med protester og ophedede debatter i Støvlelandet. Ifølge oppositionsleder Francesco Rutelli skal man ikke forvente, at italienerne gør oprør. »Berlusoni har vundet et demokratisk valg. Det er en demokratisk regering, der har flertal i parlamentet, så der er ikke udsigt til et folkelig oprør. Men tilliden til regeringen er faldet i disse måneder, fordi vælgerne har set, at der er en overvægt af private interesser«, siger Francesco Rutelli og peger på retsvæsenet som et eksempel: »Italienerne forventede, at retsvæsenet ville blive forbedret. Men i stedet for konkrete tiltag er der en justitsminister, der koncentrerer sig om at fjerne en dommer, der skal dømme i en retssag mod Berlusconi. Vi har set nye love, der vanskeliggør internationalt samarbejde. Det lægger en del italienere mærke til. Men italienerne er også klar over, at Berlusconi skal væltes ad demokratisk vej«, påpeger Rutelli, der leder centrum-venstre- koalitionen Oliventræt. Ny strategi Og oppositionslederen har også en opskrift på hvordan. »Berlusconi vil blive erstattet på demokratisk vis, når det står klart, at han er en fiasko. Og når oppositionen udarbejder et overbevisende program og beviser, at den har lært af sine fejltagelser fra regeringstiden«, siger Rutelli og uddyber: »Op til valget skabte Berlusconi en forventning om forandring. Han lovede lavere skatter, højere pensioner og mere arbejde. Men han realiserer ikke noget af det, han har lovet. Og det er oppositionens opgave at pege på, at regeringen ikke fører sine løfter ud i livet«. »Men det er først og fremmest oppositionens opgave at udarbejde en langsigtet strategi for atter at få flertal. Og det kan ikke løses på 24 timer. Det tager tid«. Mere synlig Francesco Rutelli afviser, at oppositionen ikke er særlig synlig, og peger på en række demonstrationer, der er planlagt i løbet af den kommende måned: »Oppositionen må og skal være mere skarp og indtrængende. Vi må forsøge atter at vække italienernes følelser, f.eks. hvad angår temaer som retsvæsenet og tv-området«. »Vi skal ikke glemme, at kun et lille flertal af italienerne stemte på Berlusconi. Vi tabte med blot 450.000 stemmer. Italienerne vidste udmærket, hvem de stemte på, og nu vil de se, hvad denne regering kan udrette. Også de, der har stemt på Berlusconi, er helt klar over, at han først og fremmest befinder sig, hvor han gør, for at forsvare sine egne interesser. Vi bør bruge indignationen til at skabe et alternativ«. »Desuden tror jeg, at vi vil hjælpe Berlusconi med at få endnu større opbakning, hvis vi kun peger på farerne ved centrum-højre-regeringen i stedet for at lancere vores egne projekter«, påpeger han. Selvkritik Ifølge Rutelli skal centrum-venstre-koalitionen også være selvkritisk. Og han slår bl.a. ned på, at koalitionen, der havde regeringsmagten fra 1996 og frem til foråret 2001, i løbet af de år ikke fik vedtaget en lov for at løse Berlusconis interessekonflikt. Han understreger også, at kontakten til de sociale og produktive kræfter i det italienske samfund skal genoprettes: »Det har manglet. Centrum-venstre-regeringen gjorde et godt arbejde, men partierne var svage, og efter adgangsbilletten til den fælles mønt, euroen, var i hus, følte de forskellige kræfter i samfundet sig ikke længere involveret i de store planer om at forandre Italien«. Der er også nye EU-toner fra Italien. Og de andre EU-partnere er bekymrede over, om den EU-skepsis, der findes internt i Berlusconiregeringen, vil ændre landets EU-politik, der gennem årene har været meget integrationsvenlig. Det frygt deler Francesco Rutelli ikke: »Et flertal af italienere går ind for den EU-politik, som Italien har ført i disse år. Det samme gælder et flertal i parlamentet. Så jeg er overbevist om, at det fortsat vil være den italienske regerings linje, for parlamentet ville aldrig give grønt lys for en EU-skeptisk drejning«.