Argentina holder vejret

Sortbørshajerne stod tidligt op og var diskret, men talstærkt på gaden, da Argentina mandag åbnede sine banker og for første gang i 11 år lod dollaren flyde frit i forhold til den lokale møntenhed, pesoen. Men politiet var også på tæerne, og hajerne blev jagtet intenst i regeringens desperate forsøg på at forsvare pesoen, der startede med at falde fra 1 til 2,5 per dollar i Buenos Aires. Drama venter Alle venter dramatiske dage forude, når regeringens økonomiske plan skal stå sin prøve midt i Argentinas økonomiske sammenbrud. Den største frygt er, at dollarens værdi eksploderer, og at voldsomme prisstigninger vil provokere en hyperinflation, der vil sende økonomien yderligere til bunds. Regeringen erklærede sig mandag til at forsvare pesoen 'på alle fronter' og bankerne har fået forbud mod at sælge dollar. Kun i vekselhuse kunne et begrænset antal dollar erhverves, og kun mod fremvisning af id-kort. Virksomheder skal igennem et uoverstigeligt bureaukrati for at købe den amerikanske valuta. Lange køer I seks uger har argentinerne kun kunnet hæve begrænsede midler, og den seneste uge har bankerne helt holdt lukket. Da de åbnede mandag, var borgernes opsparede dollar med et slag konverteret til pesos, men til gengæld kan der frit hæves fra lønkonti, og allerede fra morgenstunden dannedes alenlange køer uden for alle banker i centrum. Fra alle andre konti kan kun hæves begrænset, hvilket skaber fortsat utilfredshed og angst for fremtiden blandt argentinerne, der de seneste uger har protesteret voldsomt i gaderne. »Lønnen er til de daglige fornødenheder og det er altid noget, at vi kan hæve den, men min opsparing er kun min og ikke regeringens. Jeg fortsætter protesterne, til de slipper den«, sagde 57-årige Lucila Olivera, mens hun forberedte sig på en lang dag i køen. Regeringen gav langsomt efter Regeringen er modstræbende blevet tvunget til at frigive argentinernes lønkonti efter en dom forrige fredag fra landets højesteret, der erklærede, at indefrysningen af pengene er forfatningsstridig. Dommen har udløst en sand krig mellem regeringen og højesteret, hvis afgørelse betragtes som politisk benspænd, iværksat af ekspræsident Carlos Menem, der har ambitioner om at vende tilbage til magten. Retssag Magtkampen mellem den udøvende og dømmende magt har fået parlamentet til at indlede en politisk retssag mod højesteret for at få afsat de ni dommere, der bl.a. anklages for korruption og ringe embedsførelse. Samtidig har præsident Eduardo Duhalde delvist ignoreret højesteret ved ikke at frigive borgernes opsparing, der også var omfattet af dommen. Han har desuden i seks måneder suspenderet en række sagsanlæg fra private borgere, der kræver alle deres penge udleveret. Kan udløse valg Dommernes modtræk ventes at blive endnu en afgørelse, der på ny erklærer regeringens indefrysning forfatningsstridig, og deres ultimative våben kan blive et krav om snarligt valg. Den nuværende regering er ikke valgt, men blot tiltrådt som den femte, siden den folkevalgte Fernando de la Rua blev tvunget til at gå af efter rasende demonstrationer i december. Valg i 2003 I et forsøg på at imødegå højesterets intriger og vinde legitimitet i befolkningen, udskrev Duhalde i sidste uge et valg, der skal gennemføres 14. september 2003, men det store spørgsmål er, om han overhovedet holder så længe. Det afhænger helt af, om hans økonomiske plan holder vand, om han opnår et nyt megalån fra IMF, og om han vinder bataljen med landets højesteret.