»Jeg havde allerede mistet min sjæl«, siger oversergent Assaf Oron fra eliteenheden Givati. Han beskriver sin opførsel på Vestbredden før den første intifada i sommeren 1987. Assaf Oron taler om sit forhold til tortur. »Man bragte en palæstinensisk arrestant til vores patruljekøretøj. En ung mand sad sammenkrøbet på gulvet med hænderne bundet på ryggen og bind for øjnene. Overfor mig sad S. Han smilede til mig samtidig med, at han slog en knytnæve i hovedet på den unge fyr. Jeg så til og sagde ikke en lyd, til trods for, at jeg var den overordnede på stedet. Som sagt: Jeg havde allerede mistet min sjæl. Jeg havde nået det stadie, hvor jeg selv stak en på tæven til enhver, som var fræk. Den unge mand havde ikke brug for lægehjælp senere, han havde bare fået nogle skrammer. Men de øjeblikke har aldrig forladt mit hoved«. Assaf Oron citeres i ugeavisen Hair. Han fortæller om baggrunden for, at han for to uger siden sammen med 49 andre reserveofficerer besluttede at skrive under på det protestbrev, som blandt andet blev offentliggjort i Politiken 29. januar. I brevet skrev de 50 reservister, at de fortsat til enhver tid ville forsvare deres land, men at de - efter at de som officerer har oplevet den israelske besættelse af Vestbredden og Gaza på nært hold - ikke mere vil udføre reservetjeneste i de besatte områder. 200 underskrivere Lige siden brevet blev offentliggjort, har gruppen dagligt modtaget nye tilmeldinger på deres internetside. Fredag stod der 207 reserveofficersnavne på listen. Avisen Hair har bedt 40 af underskriverne om at forklare deres bevæggrunde. De optræder alle med billede, navn, rang, deling og en kort tekst. Seniorsergant Tal Bilu fra pansertropperne beskriver, hvordan han under den første intifada adskillige gange havde tvunget tilfældige palæstinensere, heriblandt også ældre forretningsfolk, til at klatre op på tage og i lygtepæle, for at fjerne palæstinensiske flag, der af israelerne blev betragtet som ulovlige og derfor ikke måtte vaje. Ikke mere »I dag, set i bakspejlet, har jeg svært ved at forstå, hvor blind jeg var dengang. Hvordan kunne jeg slette et helt livs opdragelse på grund af militære ordrer. I dag, hvor jeg er 29 år gammel, kan jeg sige: 'Ikke mere'«. En anden løjtnant i faldskærmstropperne, Guy Grossman, fortæller, hvordan han blev kørt ned af bosættere, der nægtede at standse ved en militær kontrolpost, der var blevet oprettet på Vestbredden for at få en bosætterdemonstration under kontrol. Den unge løjtnant meldte bosætteren til politiet, men kunne ikke med fuld sikkerhed identificere ham i retten, så de mistænkte gik ustraffet. »Sidste uge var der nogen, der skrev om mig i en avis, at jeg sætter bosætternes, de ægte pionerers, liv i fare. Da smilede jeg«, skriver Grossman. Opsamlet utilpashed Af teksterne fremgår det tydeligt, at ingen af reservisterne har taget en pludselig beslutning, da de skrev under på brevet. Der er tale om årevis af opsamlet utilpashed med de opgaver, de er blevet sat til at udføre og lydigt har udført i årevis. De oprindelige 50 reservister har udnævnt en pressetalsmand, men har samtidig taget en beslutning om ikke at lade sig interviewe til udenlandske medier. De ønsker ikke, har Politiken fået forklaret, at diskussionen om deres brev skal komme til at handle om, hvilke overgreb israelske soldater måtte foretage over for palæstinenserne i de besatte områder - en diskussion, de frygter, hurtigt vil blive afsporet. Reservisterne ønsker en gennemgribende israelsk debat om selve besættelsen og den indflydelse, den har på det israelske samfund. Militær vrede Officerernes brev er blevet mødt med vrede i det militære system, og foreløbig er tre af underskriverne blevet fjernet fra reservetjeneste i deres enheder, og de øvrige er blevet indkaldt til samtale. Også de politiske partier har taget skarp afstand fra princippet om, at soldater og officerer selv bestemmer, hvilke ordrer, de vil følge. På den anden side udtalte venstreoppositionspartiet Meretzs Ran Cohen fredag med henvisning til det palæstinensiske angreb på en bosættelse i Jordandalen onsdag, hvor en kvinde og hendes 11-årige datter samt en soldat blev dræbt: »Der vil blive flere af den slags angreb. Det israelske forsvar har alle sine mænd i uniform udstationeret for at beskytte bosættelserne og det er ikke nok. Enten må man slække på sikkerheden, eller også må man fjerne bosættelserne«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.




























