Svensk indvandrerdebat skærpes

Efter flere års stilhed er integrationen atter kommet på den svenske dagsorden. Mordet på den svensk-kurdiske pige Fadime i forrige uge stak hul på ballonen, og pludselig er Sverige nu ude i en debat, hvor det er accepteret at tale om både kultur og hårdere krav. Selv de 'tolerante svenskere' har fået nok, og overalt skærpes kravene om, at nye svenskere tager svenske værdier til sig. »Sverige kommer til at gå i Danmarks fodspor, hvad angår en hård indvandrerdebat. Blot fordi man ikke har et højreekstremt parti i Riksdagen, betyder det ikke, at man følger en mere tolerant kurs«, siger Masoud Kamali, docent i sociologi ved Uppsala Universitetet. Han mener, at der lige nu er tegn på et tydeligt skred mod højre i det socialdemokratiske Folkehjems-Sverige. Der er valg i september og ifølge Kamali bejles der nu kraftigt til de hvide middelklassevælgere, som tilsyneladende kan lide, at politikerne viser handlekraft og viser, hvem der bestemmer. »Problemet ligger i, at vi aldrig har haft en rigtig debat om integration. Når man så oplever tegn på en mislykket svensk integrationspolitik, gør man pludselig kulturen til skurken. 1,8 millioner mennesker (de svenske indvandrere, red.) i Sverige reduceres til et problem, man har i nogle kurdiske landsbyer«, siger Masoud Kamali. Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, har ikke undladt at blande sig i den svenske debat, som hun synes har været undertrykt. I et læserbrev i avisen Sydsvenskan i sidste uge skriver hun, at »Sveriges multikulturelle eksperiment har fået sit alvorligste grundstød«, og hun gør den myrdede Fadime til »et offer for multikulturalismens utopi«. Ifølge Masoud Kamali er problemet, at svenske politikere har manglet viljen til at skabe virkelig forandring. Man har kunnet leve med adskillelsen af indvandrere og svenskere, så længe der ikke er problemer. Men når de så opstår, ligesom de gjorde med mordet på Fadime, kommer problemet på dagsordenen: Minister vil i front »Pludselig er den svenske integrationsminister Mona Sahlin vågnet op og har forstået, at man må gøre noget. Og da det er valgår i år, vil Sahlin for enhver pris undgå en debat som den i Danmark. Derfor prøver hun selv at gå i front for forandring«. For 12 år siden blev Nyt Demokrati, et parti langt ude til højre, stemt ind i Riksdagen som en protest mod de etablerede partiers indvandrerpolitik. Det satte gang i en stor debat, men til forskel fra Danmark holdt alle de etablerede partier sammen imod det ny parti. Den liberale partileder nægtede ligefrem at sidde i samme sofa som Nyt Demokratis repræsentant på valgaftenen, men set i bagspejlet var de heftige reaktioner og kampen mod det fremmedhad, som Nyt Demokrati inspirerede til, tomme, mener Kamali. Ved det kommende valg ser det ud til, at Sverigedemokraterne, et højreparti med nynazistiske undertoner, for første gang kan gøre sig rigtig gældende. Nyt Demokrati forsvandt ganske vist ved det efterfølgende valg, men samtlige punkter på partiprogrammet er siden blevet gennemført af de etablerede partier - med socialdemokraterne i spidsen. Til sin hjælp har de, ifølge Kamali, haft, det man i USA kalder white niggers: Indvandrere, der bruges af det politiske establishment for at retfærdiggøre og fremføre kontroversielle synspunkter. Han får medhold af Milinko Mijatovic fra SIOS, en paraplyorganisation for etniske grupper i Sverige, der mener, at staten de seneste par år har taget magten over debatten. De frie folkebevægelser, der har været det demokratiske Sveriges styrke, er blevet til et værktøj, og kun de debattører, der siger 'det rigtige', bliver hørt. »Jeg er bange for, at vi ser en total udhulning af demokratiet«, siger han. Protestparti en fordel Milinko Mijatovic mener, at den politiske debat i Danmark har haft fordel af at have et særligt protestparti, der lufter nogle meninger, der så diskuteres. I Sverige har de etablerede partier skiftedes til at indtage den rolle. Det kan dog være ved at ændre sig. Ved det kommende valg ser det ud til, at partiet Sverigedemokraterne, et højreparti med nynazistiske undertoner, for første gang kan gøre sig rigtig gældende, navnlig i Skåne. »Vi er i starten af en valgkamp, og politikerne er begyndt at positionere sig. Man ved, at man har et stort behov for arbejdskraft - men man vil selv vælge, hvem man vil have ind. Derfor opstiller man en masse normer, der ikke kun handler om vores værdigrundlag men lige så meget om, hvordan man skal være som 'svensker'«, siger Milinko Mijatovic. »Gennem enkeltsager som Fadime får man mulighed for at lufte sin dårlige samvittighed. Samtidig giver det politikerne folkelig støtte til at fremføre en skrappere politik med stramninger, som jeg tror, at flertallet af den svenske befolkning ikke er enig i«.