NATO kræver øget indsats mod terror

NATO er klemt i den aktuelle kamp mod terrorisme. Men selv om der er brug for reformer, står alliancen centralt i sikkerhedspolitikken fremover, erklærede generalsekretær George Robertson søndag på den sikkerhedspolitiske konference her i München. Her har over 250 ministre, strateger, embedsmænd og politikere fra 43 lande diskuteret opbygningen af en ny strategi i kølvandet på terrorangrebet på USA 11.september. Kun NATO sikrer fælles forsvar »NATO er blevet mere omfattende og har endog vundet sin første militære kampagne i Kosovo. Det var en stor succes. Vi vandt på 78 dage med et minimum af tab uden at efterlade bitterhed eller terror. Og alle vore mål blev nået«, sagde Robertson. »Der er ikke andre end NATO til at sikre det fælles europæiske forsvar. Ingen anden kan levere den stabilitet og sikkerhed i det europæiske område og forhindre en farlig udvikling mod at renationalisere forsvarsstyrkerne i Europa«, fortsatte han. 'Bruger for lidt på forsvaret' Men han indrømmede, at der var problemer, ikke mindst på den finansielle front. Europa bruger for lidt på forsvaret til at forblive en troværdig partner for USA. »Kendsgerningen er, at vi er hårdt pressede, når vi skal opretholde 50.000 europæiske tropper på Balkan. Og næsten intet europæisk land kan sende brugbare og effektive styrker i større tal udenlands og endnu mindre opretholde en sådan styrke i måneder eller år, sådan som vi har brug for det i dag«, fortsatte han. Den tyske forsvarsminister, Rudolf Scharping, advarede USA mod at blive for unilaterale efter den militære succes i Afghanistan. »Jeg vil gerne understrege, at der ud over det militære, også skal bruges politiske, økonomiske og andre midler for at udrydde terroren«, sagde han. Den russiske forsvarsminister, Sergej Ivanov, opremsede de store problemer landet har med at overskue infiltration af mulige terrorister. Han knyttede åbent et bånd mellem de tjetjenske oprørere og medlemmer af al-Qaeda. Og han oplyste, at der er omkring 1,5 millioner illegale indvandrere i Rusland, mange af dem på vej til Vesteuropa. Ikke krig mod islam De mange militære eksperter i München, der inkluderede en række chefer fra de store amerikanske, britiske og franske våbenindustrier, nåede frem til noget, der ligner enighed om årsagen til den opblussende terrorisme. Den amerikanske senator Joe Lieberman fik opbakning til sin udlægning: »Det er ikke en krig mellem islam og resten af verden. Det er snarere en borgerkrig inden for den islamiske verden, mellem en militant og voldelig minoritet mod et fredeligt og moderat flertal. Vi er alle nu fanget i krydsild i denne blodige konfrontation. Så vi må styrke det moderate flertal, samtidig med at vi fører krig mod den fanatiske minoritet. Hvis de forkerte vinder denne konflikt, så risikerer vi, at der går et nyt islamisk jerntæppe ned«, sagde Lieberman.