Finanslov i rødt, hvidt og blåt

Med en opfordring til nationen om at erkende den "nye virkelighed" efter terrorangrebet den 11. september fremsendte USAs præsident George W. Bush mandag sit forslag til amerikansk finanslov, som indeholder den største militære opbygning siden Den Kolde Krig. USA's præsident George W. Bush fører ikke alene krig på udebane i kampagnen mod den internationale terrorisme. Med det finanslovsforslag i patriotismens og det amerikanske flags røde, hvide og blå farver, som præsidenten har præsenteret, lægger han op til en politisk krig på hjemmebane. Militæret får alt, hvad det peger på, mens alle andre må holde for og spare. Finansåret starter 1. oktober, og Bushs finanslov opererer med et astronomisk budget på 18 billiarder kroner. Præsidenten er endda parat til at acceptere røde tal på bundlinjen. For første gang i fem år skaber forbundsregeringen et underskud på finansloven og afbryder bestræbelserne på at afvikle USA's statsgæld. Det Hvide Hus har tre prioriteter: krigen mod terrorisme, hjemlandets sikkerhed og et forsøg på at få gang i økonomien igen. Kan ikke forhandles For at betale for de to første punkter, som Bush siger »ikke kan forhandles«, skærer regeringen dybt i jobtræning, opførelse af motorveje og velfærdsprogrammer. På trods af besparelserne øges forbundsstatens forbrug med ni procent. Bush er en typisk krigstidspræsident, og det er først og fremmest militæret, som nyder godt af den nye finanslov. Forsvaret oplever de største stigninger i 20 år med en forøgelse på 400 milliarder kroner allerede i det kommende finansår og 1.020 milliarder i de efterfølgende fem år. Finansloven er en gigantisk saltvandsindsprøjtning til de amerikanske våbenfabrikanter Lockheed, Boeing, General Dynamics og Northrop Grumman. På trods af lavkonjunkturen tager regeringen sig råd til det hele: lønforhøjelser hos de ansatte, moderniseringer, krigsførelse og missilskjold. De allierede er bagud Hvis Bushs finanslovsforslag vedtages, vil USA bruge mere end de 15 efterfølgende lande på listen over de største militærbudgetter tilsammen. Den tidligere FN-våbeninspektør i Irak, Richard Butler, sagde i går til tv-stationen CNN, at Amerikas europæiske allierede nu er så langt bagude at de er »fuldstændig irrelevante i forsvarspolitisk sammenhæng. Europæernes problem er, at de har kørt friløb i 30 år«. »Europæerne troede, at terrorangrebet på USA 11. september betød, at der vil blive lyttet mere til dem, og at man skulle samarbejde på det militære område. Men Amerika er igen så stærkt, at man kan og vil handle ensidigt, og det bekymrer Europas regeringer«, sagde Richard Butler. Underskud På trods af at regeringen har præsenteret en finanspakke, der skal stimulere økonomien, vil der alligevel blive et underskud på 100 milliarder kroner på finansloven allerede i år. Underskuddet bliver lidt mindre til næste år. Det Demokratiske Parti støtter ikke hjælpepakken, fordi Bush-regeringen insisterer på at gennemføre store skattelettelser til fordel for erhvervslivet og de velhavende. Valgår Det er valgår i USA. Ved midtvejsvalgene til efteråret satser demokraterne hårdt på at få flertal i begge Kongressens kamre. De ved, at økonomien normalt afgør valg og vil derfor gøre alt for at bekæmpe, at Bushs skattelettelser bliver permanente. Desuden vil demokraterne forsøge at hindre de værste besparelser på eksempelvis sociallovgivningen.