USA's vicepræsident slår igen

Der er lagt op til det største retlige opgør mellem en amerikansk regering og Kongressen siden Watergateskandalen, der endte med præsident Richard Nixons tilbagetræden i 1974. USA's vicepræsident Dick Cheney har ikke i sinde frivilligt at afsløre sit nære samarbejde med den konkursramte energigigant Enron. Kongressens budgetudvalg, en slags amerikansk rigsrevision, ønsker at komme til bunds i, hvor tæt præsident George W. Bushs næstkommanderende samarbejdede med Enron, og hvilken indflydelse virksomheden havde på præsidentens energiudvalg. Cheney var formand for udvalget, som skulle udvikle USA's fremtidige energipolitik. I weekenden meddelte budgetudvalget, at det var parat til at lægge sag an mod Det Hvide Hus, hvis regeringen ikke makker ret. Udvalget ville dog vente, til præsident Bush har holdt sin store årlige tale om nationens tilstand i nat dansk tid. Genmæle fra Cheney Men Det Hvide Hus har allerede lagt op til et helt uhørt retsopgør. Vicepræsident Cheney har taget voldsomt til genmæle over for budgetudvalget. Han vil hverken udlevere dokumenter om Enrons indflydelse på USA's energipolitik eller afsløre, hvilke Enrondirektører han har lyttet til og talt med, når han skulle planlægge fremtiden for miljø og energi. Hvis det kommer til et retsopgør, vil det være første gang, at budgetudvalget sagsøger et andet regeringsdepartement for manglende samarbejde i en undersøgelse. Cheney er en af regeringens hårde hunde og betragter budgetudvalgets anmodning som et forsøg på at reducere præsidentens magtbeføjelser: »Gang på gang har skiftende regeringer givet køb på præsidentens magtbeføjelser til at udføre sit arbejde. Hvis vi indgår et kompromis på dette basale, fundamentale princip (.), ville det yderligere svække præsidentembedet, og det er vi ikke rede til«, sagde Cheney til tv-programmet Fox News Sunday og tilføjede senere til ABC-tv, at sagen »sandsynligvis bliver afgjort i retten«. Mange møder Ifølge nyhedsmagasinet Newsweek mødtes Cheney og hans rådgivere mindst seks gange med repræsentanter for Enron for at diskutere energipolitik. Miljøforkæmpere siger, at Enron og lignende virksomheder har fået uhørt store fordele og indtjeningsmuligheder ved privatiseringen af energiforsyningen. Opgøret mellem budgetudvalget og Det Hvide Hus har været undervejs i længere tid. Udvalget har også ønsket at undersøge, hvad olie- og gasfirmaer har fået ud af deres uhørt store pengebidrag til politikerne. Stoppet af 11. september Allerede i september var budgetudvalget parat til at gå rettens vej for at få de ønskede oplysninger, men så kom terrorangrebet 11. september. Juridiske eksperter siger, at selv om regeringen skulle vinde retssagen, vil det være en pyrrhussejr. Kongresudvalgene vil blot søge at få oplysningerne via vidnestævninger, og offentligheden vil få den opfattelse, at regeringen har noget at skjule. Dick Cheney er en sværvægter i amerikansk politik. Bush valgte ham som vicepræsident, fordi han med sin alder - Cheney fylder 61 onsdag - og med et svækket helbred ikke selv har ambitioner om at overtage Bushs embede. Bush kunne desuden trække på hans forbindelser og erfaring. Cheney skulle være en slags babysitter for Bush i præsidentperiodens første måneder. Selv om Cheney holder lav profil, er det sjældent, at en vicepræsident har haft så stor indflydelse. Han fungerer nærmest som en slags premierminister, mens Bush ved hjælp af sin charme skal sælge varen. Det har dog ændret sig en del efter 11. september. Akkurat som Bush kommer Cheney fra oliebranchen. Fra 1995, til han overtog vicepræsidentposten i 2000, ledede han oliegiganten Halliburton i Texas. Det og hans tætte kontakter til erhvervslivet har forstærket mistanken om, at Dick Cheney var i lommen på Enron.