Religiøse ledere afviser drab i Guds navn

Lyt til artiklen

Når politikerne ikke kan komme videre, må Vorherre tages til hjælp. Det kunne have været overskriften på den erklæring, som ledende gejstlige fra de tre monoteistiske religioner mandag i fællesskab underskrev i den egyptiske Middelhavsby Alexandria. Ærkebiskoppen fra Canterbury, dr. George Carey, repræsenterede sammen med den latinske patriark for Det Hellige Land, Michel Sabah fra Jerusalem, den kristne tro. Storimamen fra al Azhar-moskeen i Kairo, sheik Mohammed Sayed Tantawi, og den øverste dommer i Sharia-domstolen, Taisir Tamimi fra al Aqsa-moskeen, repræsenterede sammen med den palæstinensiske religionsminister Talal Sider islam. Mens Israels sefardiske overrabbiner Eliyahu Bakshi-Doron og viceudenrigsminster Michael Melchior var jødedommens repræsentanter. Moralsk vægt I fællesskab fordømte de »drab af uskyldige i Guds navn« og lovede sig selv og hinanden, at »lægge deres moralske vægt bag ethvert forsøg på at standse volden«. »Ifølge vor tro er mord - påstået foretaget - i Guds navn, en bespottelse af Guds hellige navn og en fornærmelse imod religionen i verden«, står der i indledningen til dokumentet, der kaldes Alexandria-erklæringen. »Mødet for offentligheden og det fælles dokument var resultatet af adskillige års interreligiøst arbejde, der har foregået i dyb hemmelighed«, fortæller Michael Melchior Politiken. Der kan ikke blive fred uden folkene, og folkene i denne verdensdel er dybt påvirkede af deres religion«Han beskriver sammensætningen af mødedeltagerne i Alexandria som en »opgradering til højeste plan«. Der er simpelthen tale om vidt respekterede religiøse ledere fra alle tre religioner. Om baggrunden siger han: »Der kan ikke blive fred uden folkene, og folkene i denne verdensdel er dybt påvirkede af deres religion og deres respektive narrativer (den måde, de opfatter verden og historie på, red.). Derfor må de religiøse ledere være med til at legitimere processen. Indtil nu har man ladet som om, religionen ikke var der, og den har i stedet været med til sprænge processen i luften«. Ikke mere. Et formål med den fælles erklæring har været at få fastslået, at de islamisk fundamentalistiske selvmordsterrorister udsendt af Hamas og islamisk Jihad simpelthen har misforstået Guds ord. Et andet at åbne for et samarbejde mellem de tre monoteistiske religioner i fremtiden. Fælleserklæringen er også en indtrængende opfordring til de israelske og palæstinensiske ledere om at gøre alt, hvad der er dem muligt for at nå en »gennemførlig og retfærdig løsning« i »Guds og profeternes ånd«. De religiøse ledere opfordrer - som alle andre, der giver gode råd i konflikten mellem Israel og palæstinenserne - til at implementere Mitchellkommissionens anbefalinger og vende tilbage til forhandlingsbordet. Bonus for Mubarak En anden væsentlig detalje var mødets geografiske placering i Alexandria i Egypten, hvor præsident Hosni Mubarak foran de snurrende tv-kameraers linser kunne byde deltagerne velkommen og tilslutte sig deres erklæring. I Egypten har der siden 11. september været en voldsom debat om islam og terror. Debatten har også udartet sig til en diskussion om, hvilke midler palæstinenserne må benytte i kampen mod Israel. Skifter mening om selvmordsaktioner Sheik Tantawi har i årevis fastholdt, at palæstinensiske selvmordsaktioner over for 'fjenden' er tilladt i islams navn, men har i de sidste måneder skiftet mening og fordømmer enhver form for selvmordsaktioner. Noget, der har fået mere radikale imamer i Egypten og andre steder i den arabiske og islamiske verden til at fordømme ham og beskylde ham for at være regimets mand. Tantawi har aldrig tidligere villet møde hverken israelske politikere eller rabbinere. Som vært for Alexandria-deklarationen og med sheikh Tantawi i deklarationens panel (den egyptiske storimam havde ikke tid til at blive til underskrivelsesceremonien, men lod en af sine underordnede skrive under i sit navn, red.) sender præsident Mubarak en klar melding til Washington, hvor der jævnligt høres kritik af Egypten. Visse amerikanske politikere er ikke begejstrede for at en række højtstående medlemmer af Osama bin Ladens al-Qaeda-netværk var/er egyptere, andre er utilfredse med Egyptens manglende indsats for fred i regionen. Også det kan Vorherre bruges til at rette op på.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her