Massefyringer truer Jospin

Lyt til artiklen

En ny lov skulle gøre det langt sværere for arbejdsgivere at fyre folk og dermed dæmpe franskmændenes frygt for massefyringer - desværre var loven på flere punkter i strid med grundloven. Da den britiske butikskæde Marks & Spencer besluttede at lukke samtlige sine forretninger i Frankrig, kom det som et chok for de ansatte. Ingen havde tænkt på at informere dem, endsige spørge dem til råds. Få måneder senere var det franske firmaer, der varslede massefyringer. Regeringen, der tæller kommunister, indførte i hast en lov, der skulle gøre det meget vanskeligere for arbejdsgivere at skille sig af med folk. Forleden blev væsentlige dele af den nye lov forkastet af Forfatningsrådet. En politisk lussing til premierminister Lionel Jospin. Grundlovsstridig Forfatningsrådet vurderede, at forsøget på at stække arbejdsgiveres ret til selv at råde er i strid med grundloven. Rådet citerede bl.a. den erklæring om menneskerettigheder, der blev vedtaget i revolutionsåret 1789. Heri tales der om borgernes ret til at være foretagsomme, at skabe virksomheder. Den samme erklæring fremhæver ganske vist også retten til arbejde. Men efter at have vejet for og imod erklærede de ni vise mænd og kvinder i Forfatningsrådet, at den nye lov i urimelig grad ville hæmme en arbejdsgivers muligheder for at styre sit eget firma. Her forstået som muligheden for selv at beslutte, hvornår det er uomgængeligt at afskedige medarbejdere. I kendelsen konstateres det også, at hvis et firma skærer ned nu, vil det måske kunne undgå endnu større fyringsrunder senere. Ballade til venstre De franske arbejdsgivere var naturligvis fornøjede over Forfatningsrådets kendelse. Den borgerlige opposition delte deres glæde, og frydede sig tillige over, at regeringen for anden gang i løbet af en måned havde fået en lov underkendt af Forfatningsrådet. Kommunisterne og De Grønne råbte derimod op om, at dommen var en skandale, reaktionær og provokerende. Socialisterne, der dominerer koalitionsregeringen, holdt en lav profil. Det var ikke dem, men kommunisterne, der havde presset på for at få de mest radikale paragraffer ind i den nu forkastede lov. Premierminister Jospin gav kun efter, fordi kommunisterne havde truet med at forlade regeringen. Dramaet omkring Marks & Spencer var franskmændenes første møde med den mere barske forretningsfilosofi, der trives i USA og Storbritannien: Lad falde, hvad ikke kan stå. Særlig udfordrende virkede det, at børsen reagerede begejstret på meddelelsen om lukningen. Den blev opfattet som sund forretningsskik. Marks & Spencers aktier røg i vejret. Længere opsigelse Så kom der uro omkring franske virksomheder som Danone og Moulinex. Ængstelige medarbejdere protesterede mod dramatiske nedskæringer. Regeringen søgte at berolige sindene ved at foreslå en lov, der skulle styrke lønmodtagere i forhold til arbejdsgivere. Forfatningsrådet har kun underkendt nogle få, men svært betydningsfulde paragraffer i det omfattende lovkompleks. Tilbage står stadig gyldige paragraffer, der stiller lønmodtagere bedre end før. Bl.a. længere opsigelsesvarsler og bedre aftrædelsesordninger. Efter nederlaget kræver kommunisterne nu, at man skal gøre et nyt forsøg på at begrænse arbejdsgivernes råderet. Men Lionel Jospin vifter dem af. De fleste fagforeninger har heller ikke noget kissejav. De blev nemlig ikke taget med på råd, da kommunisterne slog til mod børsherrerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her