Ledige giver kansleren valgnerver

Arbejdsløsheden stiger og stiger i Tyskland, og dermed falder Gerhard Schröders chancer for at blive genvalgt som kansler til september. Da han sejrede i 1998, var han så letsindig at sige, at man skulle have lov at bruge arbejdsløshedstallene som en målestok for hans duelighed som kansler. I dag leder han desperat efter løsninger, der kan sætte flere tyskere i arbejde. Lige nu lyder trylleordet 'Mainz-modellen', men den er der nu ikke megen magi i, mener eksperterne. Og de findes også i Schröders Socialdemokrati. Tilskud til lønnen Mainz-modellen har navn efter hovedstaden i Rheinland-Pfalz. I denne delstat med socialdemokratisk styre har man siden efteråret 2000 eksperimenteret med at lade de offentlige kasser give et pænt tilskud, hvis en arbejdsløs eller socialhjælpsmodtager vil påtage sig et lavtlønsjob. Tilskud til lønnen og et ekstra tilskud pr. barn. Problemet har længe været, at det for mange arbejdsløse tyskere knap har kunnet svare sig at tage et lavtlønsjob. Så - forholdsvis - gode er de sociale ordninger. Nu har regeringen i Berlin besluttet, at Mainz-modellen skal anvendes i hele Tyskland. Den markedsføres også som 'kombiløn', en kombination af rigtig løn og et tilskud fra staten. Eu kritiserer stift arbejdsmarked Senest har EU-kommissionen i Bruxelles bebrejdet både Tyskland og Frankrig, at de ikke har sørget for at skabe et mere fleksibelt arbejdsmarked. Overalt er der flaskehalse og snærende regler. Økonomer med forstand på arbejdsmarkedet synes nok, at eksperimentet kan være ganske fornuftigt. Men, advarer de, Mainz-modellen vil højst sætte 100.000 i arbejde. Og i denne måned ventes det, at arbejdsløsheden vil nå 4,3 millioner. Den tyske økonomi har ikke haft det så dårligt i de sidste otte år. Man nærmer sig uhyggelig nulvækst. Gerhard Schröder må nu høre for, at han ikke i tide fik gennemført langt mere dybtgående reformer. I dag er det for sent, inden valget i september lader intet væsentligt lovkompleks sig presse igennem Forbundsdagen. Hvis da ellers ideerne og det fornødne mod måtte være til stede. Senest har EU-kommissionen i Bruxelles bebrejdet både Tyskland og Frankrig, at de ikke har sørget for at skabe et mere fleksibelt arbejdsmarked. Overalt er der flaskehalse og snærende regler. De borgerlige i Tyskland er af samme opfattelse. CDU har et dristigt forslag til nedbringelse af arbejdsløsheden: I stedet for at spendere milliarder på omskolingsprojekter, der sjældent giver de ønskede resultater, skal man bruge pengene som direkte løntilskud til dem, der må affinde sig med at tage de dårligst lønnede job. Internt rivegilde Nægter en socialhjælpsmodtager at gå i arbejde på de betingelser, skal der skæres i vedkommendes understøttelse. Også en form for motivering. Finansministeriet har gjort sig tanker i samme retning, men regeringen vovede ikke at omsætte dem til social virkelighed. Kampen mod arbejdsløsheden har ført til rivninger mellem socialdemokraterne (SPD) og De Grønne. For akkurat som socialdemokraterne fremlagde deres tanker om 'kombiløn', blev de overhalet indenom af De Grønne. De foreslog et langt mere ambitiøst program, især ville de slå et slag for enlige mødre og fædre. Uansvarlig overbudspolitik Socialdemokraterne kaldte det uansvarlig overbudspolitik, for hvorfra ville De Grønne mon skaffe pengene? De to regeringspartnere er jo enige om, at Tyskland fortsat skal føre en stram budgetpolitik for at få bragt statens underskud ned. Uenigheden mellem socialdemokrater og Grønne var så stor, at kansleren bag lukkede døre måtte holde en dundertale. Hvis den rød-grønne koalition skal vinde også dette valgslag, må der være fodslag, formanede han. De Grønne stak derefter piben ind. Grønne kan ryge ud Meningsmålingerne fylder De Grønne med bange anelser. De kan ikke være sikre på at blive repræsenteret i Forbundsdagen efter valget. Deres anfører, udenrigsminister Joschka Fischer, har erkendt behovet for at have en mærkesag ud over vindmøller, atomstop og ordentlige fødevarer. Derfor kan man nu høre den travlt optagne mand gøre sig bemærket som familiepolitiker. Han argumenterer f.eks. for, at forældre skal have et føleligt skattefradrag, så de får råd til at få deres børn ordentligt passet. Udenrigsministeren går også ind for heldagsskoler. En tanke, der især tiltaler grønne kernevælgere: højtuddannede par med dobbeltkarriere - og børn.