USA har det svært med folkeretten

Med interneringen af tilfangetagne talebankrigere i Cuba krænker USA de internationale konventioner for behandling af krigsfanger, og når amerikanerne afviser dem, der kritiserer metoderne, genkendes et mønster, der blev lagt i 1980'erne. Tvivl om menneskerettigheder overholdes Professor i folkeret og menneskeret ved Københavns Universitet, dr. jur. Ole Espersen siger, at udtalelser fra USA's forsvarsminister Donald Rumsfeld kun kan tolkes som en indrømmelse af, at fangerne på Guantanamo-basen i Cuba ikke behandles i overensstemmelse med Genèvekonventionen fra 1949 om behandling af krigsfanger. Denne konvention er central i den humanitære folkeret. Rumsfeld sagde søndag, at fangerne »for de flestes vedkommende' behandles, som konventionen foreskriver. Med andre ord: Der er tilfælde, hvor der sker brud«. »Det kan næppe overraske«, siger Ole Espersen til Politiken. »USA demonstrerede i 1985, at man ikke vil efterleve konventioner som disse. Det skete, da Den Internationale Domstol i Haag dømte USA for overgreb på Nicaragua«. Contraernes krig USA ydede i årevis militær og økonomisk støtte til højreorienterede nicaraguanske partisaner, kendt som contraerne, der førte krig og terror mod det venstreorienterede sandiniststyre, som havde taget magten i det centralamerikanske land i 1979. I 1985 gennemførte USA en minering af nicaraguanske havne for at blokere for forsyninger til landet. Nicaraguas regering indbragte USA for domstolen i Haag og fik medhold. USA blev dømt til at betale erstatning, men der faldt aldrig en dollar. USA hævet over konventioner »Siden har USA gjort det utvetydigt og ærligt klart, at man ser sig hævet over disse konventioner og ikke vil respektere dem, hvis de strider mod amerikanske sikkerhedsmæssige og nationale interesser. Mønsteret gentog sig, da de første skridt til oprettelse af en international krigsforbryderdomstol blev taget for mange år siden. Amerikanerne modsatte sig denne domstol og har opfordret andre lande, herunder også USA's traditionelle allierede, til ikke at tilslutte sig den«, siger Ole Espersen. Den amerikanske holdning til behandling af fangerne på Guantanamobasen kan ikke appelleres til nogen neutral tredje instans. Hvis en sådan fandtes, ville USA heller ikke anerkende den. Det er den logiske konsekvens af USA's holdning til konventionerne, mener Ole Espersen. Sverige forrest Spørgsmålet er, om den amerikanske samarbejdsvilje strækker sig langt nok til, at en eventuel tredjepart vil få adgang til besøge fangerne. Her kan Sverige blive det første land, der kommer til at teste USA's holdning. Efter oplysningerne om, at en af de tilfangetagne er svensk statsborger, må det forventes, at Sverige vil anmode om adgang til denne person. Ole Espersen mener ikke, at svenskerne, som situationen er, kan tage noget for givet. Tilbage står muligheden for et besøg af en delegation fra Røde Kors. De er krigsfanger »De plejer at få adgang, men det sker ofte på den betingelse, at de ikke må udtale sig til offentligheden bagefter«, siger professoren. Ole Espersen er ikke i tvivl om, at fangerne i Cuba efter alle gældende regler og konventioner er krigsfanger. »Det giver sig selv, når NATO-pagtens artikel 5 blev aktiveret efter terrorangrebene 11. september. Der er helt utvetydigt tale om krigsførelse. Derfor er det også helt logisk, når EU's udenrigstalsmand Javier Solana slår fast at fangerne bør behandles efter gældende konventioner. Vi står her med en situation, hvor USA og dets europæiske allierede trækker i hver sin retning. USA er i en position, hvor de kun ønsker sig en international retsorden, hvis de kan diktere betingelserne i sager, hvor de ser vitale interesser er på spil. Europæerne vil noget andet«. »Amerikanerne lægger i det mindste ikke skjul på hensigterne. De er faktisk befriende ærlige, om end ubehagelige«, siger Ole Espersen.