Nødråb fra baskiske dommere

De spanske myndigheder indvilgede i går efter et par måneders tavshed i at forstærke sikkerhedsforanstaltningerne for dommerne i Baskerlandet, der har følt sig ladt i stikken, efter at ETA-terrorister 23. november sidste år myrdede deres kollega, José María Lidón. Tildækkede dommere Forud for gårsdagens møde i Spaniens Almene Råd for den Dømmende Magt(CGPJ), der fandt sted i Bilbao, havde de baskiske dommere udsendt et nødråb om, at hvis ikke deres sikkerhedsmæssige situation forbedres, kan det ende med, at de må afsige domme tildækkede som afghanske kvinder bag en burka. Dommerne betegnede deres situation som dødsens alvorlig og »uden fortilfælde i EU« og tilføjede, at »gentagne, personlige dødstrusler mod op imod to hundrede dommere gør det bydende nødvendigt, at CGPJ nu indfrier og konkretiserer de løfter, medlemmerne af rådet afgav ved José María Lidóns begravelse«. Ifølge dommerne er situationen i Baskerlandet så alvorlig, at den savner sidestykke i Den Europæiske Unions retsstater: »Det kan vi overhovedet ikke acceptere som normalt«, hed det i udtalelsen. Alle kan blive ramt Rådets talsmand undgik efter mødet at komme med alt for konkrete eksempler på, hvordan dommernes sikkerhed skal forbedres. I forvejen er alle forsynet med livvagt (medlemmerne af den baskiske højesteret med to bodyguards), men det fremgik, at de bl.a. vil få mere fleksible arbejdsforhold så terroristerne vil få vanskeligere ved at planlægge attentater mod dem. Imidlertid er dommerne blot en af mange grupper, som terroristerne kollektivt har i sigtekornet. Det gælder politikere, forretningsfolk, journalister, officerer, politifolk, mennesker med en vis tilknytning til disse grupper eller for den sags skyld almindelige mennesker, som blot er så uheldige at opholde sig på det sted og det tidspunkt, ETA enten ved fjernstyring eller tidsindstilling bringer bilbomben til eksplosion. Fare for ekstra bomber Foreløbig har dette års terroraktioner ikke kostet dødsofre, men det er et tilfælde. Ved bilbomben i Bilbaos indkøbscentrum 12. januar, den første udsalgsdag, lykkedes det politiet at få evakueret området omkring den mistænkelige bil, inden bomben eksploderede, så kun to mennesker blev lettere kvæstet. Ved sådanne lejligheder arbejder politifolkene i absolut livsfare vel vidende, at ETA før har anbragt en ekstra bombe i området uden at oplyse herom. Hvis ikke dommernes sikkerhed forbedres, kan det ende med, at de må afsige domme tildækkede som afghanske kvinder bag en burka. Journalister modtog bomber Seneste potentielle mordofre, som slap med skrækken, var tre baskiske journalister, der stod som adressater på »pakkebomber«, som blev udbragt af et privat kurérfirma. Redaktøren for tv-stationen Antenna 3's nyhedsafdeling i Baskerlandet, Santiago Silván, fattede mistanke til pakken og slog alarm. Politiet opsporede og uskadeliggjorde de øvrige forsendelser, som indeholdt nok sprængstof til at dræbe modtagerne. Sidste gang, en af ETA's dødspatrujler havde held med sit forehavende, var 23. november sidste år, da to trafikbetjente - en kvinde og en mand - fra det baskiske politikorps Erzainza blev skudt og dræbt fra nært hold, mens de dirigerede færdslen i et vejkryds. Fiaskoer fra ETA Ellers har bemærkelsesværdigt mange af ETA's aktioner på det seneste været fiaskoer. Det skyldes ifølge mange eksperter, at de spanske og ikke mindst franske myndigheder har haft held til at pågribe en række af organisationens garvede medlemmer og ledere. Der er ikke mangel på nye terrorister, som nu om dage fortrinsvis rekrutteres blandt unge studerende med middelklassebaggrund, men selv om de har erfaring med gadeaktioner og benzinbomber, er der ikke tid eller mandskab til at træne dem i brug af pistoler, rigtige bomber eller planlægning. Et normalt liv Nu skal man ikke tro, at dagliglivet i Baskerlandet er præget af frygt for terrorisme. Det store flertal, som ikke tilhører de truede grupper, eller som holder deres politiske synspunkter for sig selv, fortæller gerne, at de lever et helt normalt liv. Hvis altså det er normalt aldrig at diskutere politik med folk, man ikke kender særdeles godt og stoler fuldt på.